Twinkly Festoon
Festoon er en fremragende idé. Desværre er der lidt problemer med farverne, og det er bliver dyrt at lyse hele haven op.
Havefesten får et lille løft med lyskæden, Festoon, fra firmaet Twinkly. Festoon er en kæde med 20 kulørte pærer, som du kan fjernstyre med en app på din telefon.
Det lyder jo ret enkelt, men teknologien bag Festoon er faktisk ret avanceret. Når du har hængt kæden op fx i et træ og sat strøm til den, så skal du holde din telefon op og filme kæden med Twinklys app. Pærerne blinker skiftevis, mens app’en kortlægger, hvor alle pærerne befinder sig. Når processen er færdig kan app’en styre hver enkelt pære og lave flotte mønstre. Mønstrene følger ikke bare pærernes rækkefølge i kæden, men udnytter, at app’en ved, hvordan pærerne er placeret i forhold til hinanden. Så kan du fx tegne et dannebrogsflag eller få lyset til at bølge op eller ned.
Det ville have været mere effektivt, hvis der havde været lidt flere pærer at gøre godt med. De 20 pærer i pakken er lige i underkanten til at lave mønstre med, og hvis du køber en udvidelseskæde med yderligere 20 pærer, så koster den altså 1.000 kroner ekstra. Det ender med at være en halvdyr fornøjelse at sætte lidt lidt ekstra kulør på festen.
Vi havde problemer med enkelte pærer, der ikke kunne holde samme farve, selv om vi valgte at alle pærerne skulle være den samme farve.
Vi testede Twinklys mere vellykkede juletræskæde, Strings, i december. Den har hele 250 små LED-pærer, og det giver en meget flottere lysoplevelse end med Festoon. Den test kan du læse her i Testzonen.
+ Smart app
+ Du kan lave dine egne mønstre
– For få pærer
– Problemer med farverne
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Festoon er en fremragende idé. Desværre er der lidt problemer med farverne, og det er bliver dyrt at lyse hele haven op.
Specifikationer
- Mærke
- Twinkly
- Produkttype
- Festlys