Samsung Galaxy Book Pro 360

Galaxy Book Pro 360 er en vellykket blanding mellem en bærbar pc og en tablet.

af Morten Skeldal Østergaard #Computer #Samsung
8.6

Samsung Galaxy Book Pro 360 er en kompakt pc, som kan laves om til en tablet med et snuptag. Med en vægt på kun lidt over et kg, er computeren også perfekt at tage med i tasken.

Galaxy Book Pro 360 er en slank sag. Vi lagde den ned ved siden af en smartphone, og computeren ragede kun en et par millimeter op over telefonen. Den slanke linje gør det også ekstra attraktivt, at bruge Galaxy Book Pro 360 som en tablet. Du skal bare klappe skærmen om bag tastaturet for at gennemføre forvandlingen. Der sidder et par kraftige hængsler mellem de to dele, og det hele virker betryggende solidt.

Du kan bruge fingrene eller den medfølgende pen til styre computeren, når den er i tablettilstand. Der er desværre ingen holder til pennen, og den er ikke magnetisk, så du må selv sørge for at holde styr på, hvor den er, når du ikke lige bruger den.

Computeren leverer en fin ydelse, der får Windows og de mest almindelige programmer til at køre hurtigt og flydende. Særligt den superhurtige SSD sætter fuld fart på opstarten af Windows, og det er generelt en fornøjelse at arbejde på Galaxy Book Pro 360.

Powerknappen sidder i øverste højre hjørne af tastaturet, og der er en fingeraftrykslæser gemt i knappen. Det fungerer ikke helt optimalt, for det er svært at ramme læseren i den rigtige vinkel, når du skal have hånden hen over de øvrige taster i tastaturet.

Tilslutningerne begrænser sig til tre USB-C-porte, en SD-kortlæser og et hovedtelefonstik. Hvis du har tilbehør med et gammeldags (og stadig meget udbredt) USB-A-stik, så må du bruge en adapter.

Det er til gengæld rigtig smart, at du kan bruge USB-C-porte i begge sider til at oplade pc’en. Så kan du bare bruge den port, der er placeret nærmest stikkontakten, når du har brug for at lade op.

Samsung Galaxy Book Pro 360 er en lækker, lille letvægtscomputer, men hvis du kan leve med en lidt tungere computer, så er Lenovos ThinkBook 14s Yoga efter vores mening en bedre handel. Den kan du læse vores test af her i Testzonen.


+ Virker fint som tablet

+ Superhurtig SSD

– Besværlig fingeraftrykslæser

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Galaxy Book Pro 360 er en vellykket blanding mellem en bærbar pc og en tablet.

Specifikationer

Mærke
Samsung
Type
Bærbar pc
Processor
Intel Core i5-1135G7, 2,4 GHz
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
256 GB
Skærmstørrelse
13 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
USB-porte
3 x USB-C
Tilslutninger
MicroSD-kortlæser, hovedtelefon
Netværk
Wi-Fi 6
Mål
30,25 x 20,20 x 1,15 cm
Vægt
1,06 kg
Touchskærm
Ja
Styresystem
Windows 10 Home
CPU Mark
9772
2D Mark
349
3D Mark
3241
Memory Mark
2357
Disk Mark
13660
Benchmark (højest er bedst)
3195