Siderne er belagt med gummi for at give et bedre greb om musen.

AOC GM530

GM530 er en udmærket computermus, men du kan få lige så gode mus til en lavere pris.

af Morten Skeldal Østergaard #Mus #AOC
8.1

AOC GM530 er en basal computermus, som de fleste vil være tilfredse med.

Du skal blot sætte musen i en ledig USB-port på pc’en, og så er den sådan set klar til brug. USB-kablet er belagt med stof, og musen giver i det hele indtryk af, at være bygget i gode materialer.

Dens grundlæggende form er symmetrisk, men knapperne er placeret, så de passer til højre hånd. Musens sider er beklædt med gummi, så du får et godt greb om den på trods af den glatte overflade på den øverste del.

På AOC’s hjemmeside kan du hente et program til indstiling af musen. Programmet har nogle fine, grundlæggende funktioner, og du kan blandt andet oprette profiler, hvor du tildeler forskellige funktioner til musens knapper. Her havde det dog været rart, hvis musens knap til at skifte mellem profilerne havde siddet på oversiden i stedet for – som det er tilfældet – i bunden af musen. Det er lidt træls at skulle løfte musen, hver gang du vil skifte profil, når du fx skal bruge nogle specielle funktioner i et program. I programmet kan du også indstille det farverige lys på den bagerste del af musen.

Prismæssigt ligger musen lidt lavere end de allerbedste mus. Hvis det bare er en billig mus til en god pris, du er på udkig efter, så vil vi faktisk hellere anbefale AOC’s egen discountmus, GM500, som vi testede for nylig.


+ Gummisider giver et godt greb

+ Fin byggekvalitet

– Profilknap er svær at nå

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

GM530 er en udmærket computermus, men du kan få lige så gode mus til en lavere pris.

Specifikationer

Mærke
AOC
Kabel/trådløs
Kabel
Tilslutning
USB
Antal taster/knapper
7
Kabellængde
1,8 m
Mål
12,1 x 6,4 x 4 cm
Vægt
101 g
Sensor
16.000 DPI