Fødderne klikkes let på plads i hvert sit hjørne af fjernsynet.

Sony 55XH9505

Sony 55XH9505 er et LED-tv med al den nyeste teknologi, der kan proppes i et fjernsyn i 2020.

af Morten Skeldal Østergaard #TV #Sony
9.2

Sony 55XH9505 er et LED-tv med al den nyeste teknologi, der kan proppes i et fjernsyn i 2020.

Styresystemet er Android TV. Det betyder, at der er masser af apps, som du kan installere og bruge på fjernsynet, og Googles tv-styresystem er efterhånden så modent, at det er meget nemt at ændre indstillinger som fx farver eller billedets lysstyrke. Tv’et holdes på højkant af et sæt brede fødder, der sættes fast i hvert sit hjørne. Det får 55XH til at stå solidt, når du har løftet det på plads.

55XH9505 har et fremragende billede. Det eneste, vi kunne finde at sætte en finger på, var en tendens til at lyse områder af skærmen “smittede af” på mørke, når vi fx viste hvide rulletekster på en sort skærm. Det opvejes til dels af de utroligt flotte farver, når der vises HDR-indhold på skærmen.  Kulørte billeder i fx tegnefilm stod flottere, end vi har set på Sonys egne fjernsyn med den avancerede OLED-teknologi.

XH9505 er lidt af en tyksak på grund af den måde baggrundsbelysningen af skærmbilledet er konstrueret på. Det har ikke den store praktiske betydning ved fx vægophæng, men skærmen virker ikke så elegant, hvis man ser den fra siden. Prisen kan virke voldsom, men man skal huske, at den ofte falder hurtigt.


+ Smukt billede

+ Godt styresystem

– Lys breder sig på skærmen

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sony 55XH9505 er et LED-tv med al den nyeste teknologi, der kan proppes i et fjernsyn i 2020.

Specifikationer

Mærke
Sony
Mål
123,0 x 77,9 x 31,0 cm
Opløsning
3840 x 2160 pixels
Netværk
Wi-Fi 5
Tilslutninger
4 x HDMI, 1 x Composite, digital lyd mm.
Vægt
18,1 kg
Elforbrug
255 watt