Det kan ikke anbefales at se film på projektoren med så meget lys i rummet som her.

Benq GV30

Benq GV30 er en transportabel projektor, som er nem at sætte op stort set hvor som helst.

af Morten Skeldal Østergaard #TV #BenQ
8.1

BenQ GV30 er en kompakt projektor, som er nem at tage med, hvis du vil se en film i fx sommerhuset eller ude i det fri.

Det er tydeligt, at folkene hos BenQ har tænkt, at projektoren ikke skal stå på en fast placering, for der følger et praktisk transportetui med. Her kan du opbevare projektoren, strømforsyningen og den magnetiske fod, der holder projektoren på plads under visning. Det er ret smart, at den cylinderformede projektor uden videre kan vippes op og ned, når den sidder i foden. Det gør det nemt at ændre vinklen, som lyset udsendes i, så du fx nemt kan vise en film på et hvidt loft, hvis du skulle få lyst til det.

Opløsningen i billedet er ikke så høj, men du skal blæse billedet virkelig stort op og sidde tæt på det, før du vil kunne se de enkelte pixels i billedet. Lysstyrken er fin, hvis du bruger projektoren i et helt mørkelagt rum, men den er ikke kraftig nok, hvis der slipper lidt dagslys ind gennem dine gardiner. Der er forindstillede billedprofiler, så du hurtigt kan skifte mellem fx film og spil. Du behøver egentlig ikke tilslutte højtalere til projektoren, for de indbyggede højtalere giver en overraskende god lyd med en flot og fyldig bas, der giver ekstra pondus til store eksplosioner på skærmen.

Du kan bruge projektorens HDMI-port til at tilslutte en medieafspiller, men du kan også bare bruge den medfølgende Android TV-afspiller med indbygget Chromecast.

Projektorens batteri holdt den kørende i næsten 2,5 timer i gennemsnit under vores test, så for en sikkerheds skyld skal du nok sørge for at have ladet den helt op eller have adgang til en stikkontakt, før du sætter en hel spillefilm i gang.


+ Praktisk og transportabel

+ Android TV følger med

– Lav opløsning

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Benq GV30 er en transportabel projektor, som er nem at sætte op stort set hvor som helst.

Specifikationer

Mærke
BenQ
Mål
19,6 x 18,5 x 12 cm
Opløsning
1280 x 720 pixels
Netværk
Wi-Fi 5
Tilslutninger
HDMI, USB-C
Vægt
1,6 kg