Sony Xperia Z5 Compact
Topmobil i miniformat
Sony har for vane at lave en kompakt udgave af deres bedste smartphones, og dette er miniudgaven af årets topmodel, Xperia Z5. De fleste specifikationer er da også præcist de samme som storebrorens, med undtagelse naturligvis af størrelsen, hvilket medfører at Xperia Z5 Compact har fået en skærm på 4,6 tommer og en lidt lavere opløsning på 720 x 1280.På trods af at opløsning er lavere, står billedet skarpt på skærmen, der også reagerer upåklageligt ved berøringer.
Xperia Z5 Compact har 32 GB indbygget hukommelse, som kan udvides med et microSD-kort på op til 200 GB. Du får også en super hurtig Snapdragon 810-processor på 1,5 GHz. Snapdragon 810 har ry for at blive meget varm, men det var nu ikke noget problem under vores test. Batteriet på 2700 mAh kan ikke tages ud, men kan hurtigoplades, så du kan oplade det 60 procent på bare 30 minutter. Desværre kan du ikke oplade trådløst.
Kameraet på 23 megapixels er nemt at bruge, med den dedikerede kameraknap, og tager virkeligt gode billeder. Lyden fra de frontvendte højtalere er også imponerende, størrelsen taget i betragtning, men ved samtaler er lyden desværre ikke så god. Det er lidt mærkeligt, da storebroren Xperia Z5 excellerede på dette punkt.
Sony Xperia Z5 Compact er en holdbar lille sag, der er støvtæt og vandtæt ned til 1,5 meter og kan holde ttil en del knubs. I testen af Sony Xperia Z5 bemærkede vi at bagsiden var så glat, at telefonen gled ned af alle overflader, der ikke var 100 procent i vatter. Vi kan med glæde fortælle at dette ikke er tilfældet med Xperia Z5 Compact – den gled ikke på gulvet en eneste gang.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
En virkelig god smartphone, der er et fantastisk valg, hvis du synes de store topmodeller er for store.
Specifikationer
- Mærke
- Sony
- Processor
- Quallcomm Snapdragon 810, 1,5 GHz
- Hukommelse (RAM)
- 2 GB
- Lagerplads
- 32 GB (op til 200 GB microSD
- Skærmstørrelse
- 4,6 tommer
- Skærmopløsning
- 720 x 1280 IPS LCD
- Tilslutninger
- Micro-USB
- Batterikapacitet
- 2700mAh Li-Ion
- Styresystem
- Styresystem: Android 5.1.1 (Lollipop)
- Mål
- 12,7 x 6,5 x 0,9 cm
- Vægt
- 138 gram
- Kamera
- 23 megapixels, 5,1 megapixels frontvendt
- Udskifteligt microSD-kort
- Ja
- Andet
- Farver: Hvid, Grafit, Gul, rød