Sony Xperia XA2

Sony har lavet en god middelklassetelefon, hvor kameraet opvejer for flere små problemer.

af Peter Skovbjerg Jensen #Telefon #Sony
8.0

Sony Xperia XA2 er Sonys nyeste telefon i prisklassen mellem disountmobiler og de dyre topmodeller.

Sony har bygget en flot telefon, der dog også ser lidt ordinær ud. Skærmen fylder ikke i nærheden af hele forsiden, hvilket ikke gøre noget, hvis man så bruger pladsen, man har i overskud. Det gør Xperia XA2 dog ikke, og pladsen virker derfor lidt spildt. Telefonen føles solid og ligger godt i hånden. Dog er både plastikken og det metal, som telefonen er bygget af, ret modtageligt overfor skrammer. I løbet af de to uger, jeg testede telefonen, kom der allerede små ridser i den, selv om jeg behandlede den ganske pænt.

Xperia XA2 føles hurtig. Med sin Snapdragon 630 processor og 3 GB ram virker telefonen aldrig langsom, eller som om den kæmper med opgaverne. Skærmen er også både flot og klar.

Kameraet er et af de store salgspunkter. Det har en opløsning på hele 23 megapixels, og Sony har sat en hardwareknap på telefon, som giver nem og hurtig adgang til kameraet. Billederne kan ikke hamle op med dem fra de dyreste telefoner, men i prisklassen er de blandt de bedste. Batteriet på Xperia XA2 er dog et sted, hvor man igen godt kan mærke, at det ikke er en topmodel, man har fat i: Det kan lige nøjagtig holde til én dags brug, og en storforbruger vil løbe tør hurtigere. Den medfølgende oplader er desværre ikke særlig hurtig og skal bruge en hel nat på at lade telefonen op.

Du kan finde Sony Xperia XA2 billigst her.

+ Hurtig

+ Fantastisk kamera

– Får utroligt nemt ridser

– Batteritiden halter ved kraftigt brug

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Man kan desværre godt mærke på Sony Xperia XA2, at det er en middelklassetelefon. Hvis du mener at et fantastisk kamera kan opveje for ridser og batteritid, er det en god telefon til prisen.

Specifikationer

Mærke
Sony
Processor
Snapdragon 630
Hukommelse (RAM)
3 GB
Lagerplads
32 GB
Skærmstørrelse
5,2 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080
Tilslutninger
USB C
Batterikapacitet
3300 mAh
Styresystem
Android Oreo
Mål
14,2 x 7 cm
Vægt
171 gram
Fingeraftrykslæser
Ja, bagpå
Kamera
23 MP
Udskifteligt microSD-kort
Ja