Test af Sony Xperia X Compact med 23 megapixel kamera

Sony Xperia X Compact

Som navnet fortæller, er Sony Xperia X Compact en lille telefon på et marked, der domineres af telefoner, der i størrelse minder om en tablet.

af Anders Daugaard #Telefon #Sony
9.1

Xperia X Compact er på mange måder en god begyndertelefon.

Når du har gennemført den enkle opsætning første gang, du tager telefonen i brug, kan du se en lille introduktion til Xperia, der tager udgangspunkt i din forrige telefon.

Det gør det nemt at lære systemet grundlæggende at kende. Du kan fx lære at skifte baggrundsbilleder, overføre billeder og filer, tilpasse telefonen og beskytte de oplysninger, der typisk findes på mobiltelefoner.

Med en 4,6-tommers skærm er det ingen sag at fragte den i lommen. Telefonen ligger også godt i hånden og kan nemt betjenes med én hånd. Har du en stor hånd, kan det dog betyde, at du indimellem rammer de forkerte elementer eller virtuelle taster på skærmen. Telefonen virker meget plastikagtig og er ikke den mest solide, vi har haft i hænderne. Den er heller ikke vandtæt, som mange af Sonys andre mobiltelefoner.

Som kameratelefon skiller Xperia X Compact sig ud fra mængden. Telefonen er udstyret med en udløserknap. Kameraet kan være klar til at skyde billeder eller optage video på under 0,6 sekunder, hvis du trykker på udløserknappen, når telefonen står i standbytilstand.

Du kan tage billeder med op til 23 megapixels. Som standard er opløsningen sat til 8 megapixels, der selvfølgelig sluger mindre af telefonens lagerplads. Der er 32 GB indbygget lagerplads, men udover Android-systemet og de apps, der er installeret fra start, har du kun omkring 12 GB lager til rådighed.

+ God ydelse
+ Hurtigt og stærkt mobilkamera

– Ikke vandtæt, kun vandafvisende
– De virtuelle taster er små

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du tager mange billeder med din mobiltelefon, vil Sony Xperia X Compact kunne tilfredsstille dit behov med de stærke kamerafunktioner. Den samlede ydelse er høj, men for nogle vil mobilen være for lille.

Specifikationer

Mærke
Sony
Processor
Snapdrago 650, 64-bit processor
Hukommelse (RAM)
3 GB
Lagerplads
32 GB
Skærmstørrelse
4,6 tommer
Skærmopløsning
1280 x 720 pixels
Batterikapacitet
2700
Styresystem
Android N
Mål
12,9 × 6,5 × 0, 95 cm
Vægt
135
Fingeraftrykslæser
Ja
Kamera
23 megapixels
Udskifteligt microSD-kort
Ja