Samsung Galaxy S25

Galaxy S25 er en af de bedste telefoner i denne prisklasse, men du må finde dig i en del overflødige apps.

af Morten Skeldal Østergaard #Telefon #Samsung
8.6

Samsung Galaxy S25 er en dyr telefon, men når du bruger den, kan du også mærke, at der ikke er sparet på noget.

Telefonen er kun 7,1 mm tyk, og det er næsten synd at sætte et cover på den. Den er dog temmelig glat, så det kræver en sikker hånd og stærke nerver at bruge den uden cover.

Galaxy S25 ser luksuriøs ud med en skærm, der går næsten helt ud til kanten. Der er rette vinkler mellem aluminiumskanten og for- og bagsiden, og de tre eneste knapper sidder lige ved tommelfingeren på højre side. Galaxy S25 ligner forgængeren S24 til forveksling og faktisk er der heller ikke sket de helt store kvantespring i forhold til S23, i hvert fald hvad angår kameraet og designet af telefonens ydre.

Inde i telefonen sørger en hurtig processor og masser af ram for, at alt på telefonen kører hurtigt og uden hakkende forsinkelser. Den meget slanke telefon bliver nemt varm, hvis du fx skal opdatere en masse apps på en gang. Heldigvis køles den hurtigt ned igen, når den får lov at tage den lidt med ro.

Samsung har virkelig satset voldsomt på kunstig intelligens i Galaxy S25. Under opstarten får du en introduktion til hele 36 funktioner. Ved en nærlæsning af listen kan vi dog godt få en fornemmelse af, at Samsung nok har været lidt rundhåndede med etiketten “kunstig intelligens”. I listen finder vi fx muligheden for at generere dit eget baggrundsbillede ud fra en tekst, men du er begrænset til at vælge mellem nogle forvalgte ord i stedet for selv at finde på noget, så der er ikke den store forskel i forhold til blot at vælge et billede fra galleriet.

Kameraet er i topklasse, og når du redigerer dine fotos, kommer den kunstige intelligens til sin ret. Du kan markere ting eller personer og slette dem eller flytte dem rundt i billedet. Billedredigering på mobilen er i det hele taget nemmere end nogensinde før.

Der er et par håndfulde overflødige apps på telefonen, når du tænder den første gang. Du kan hurtigt slette Netflix og Spotify, men mange af Samsungs egne, indbyggede apps hænger du på, så du må leve med fx to app-butikker, to fotogallerier og to internet-browsere på din dyre, nye telefon.


+ Hurtig

+ Luksuriøst bygget

– Mange overflødige apps

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Galaxy S25 er en af de bedste telefoner i denne prisklasse, men du må finde dig i en del overflødige apps.

Specifikationer

Mærke
Samsung
Processor
Qualcomm SM8750-AB Snapdragon 8 Elite
Hukommelse (RAM)
12 GB
Lagerplads
128 GB
Skærmstørrelse
6,2"
Skærmopløsning
2340 x 1080 pixels
Tilslutninger
USB-C
Batteritid
Cirka 30 timer
Batterikapacitet
4.000 mAh
Styresystem
Android 15
Netværk
Wi-Fi 7, Bluetooth 5.4
Mål
14,7 x 7,1 x 0,7 cm
Vægt
162 g
Fingeraftrykslæser
Ja, i skærmen
Kamera
50 MP, 10 MP tele, 12 MP ultravidvinkel, 12 MP selfiekamera
Udskifteligt microSD-kort
Nej
Benchmark (højest er bedst)
Geekbench: 3213 single-core, 10.0003 multi-core, 18.638 GPU OpenCL