Pennen giver adgang til mange spændende funktioner i telefoner.

Samsung Galaxy S22 Ultra

Galaxy S22 Ultra er en suveræn telefon, men kræver god kræver en stor næve.

af Morten Skeldal Østergaard #Telefon #Samsung
9.4

Galaxy S22 Ultra er en lækker telefon, men den er også meget tung og ikke mindst dyr.

Det virker på alle måder som en kvalitetstelefon. Siden Samsungs første Galaxy-telefon i 2010 har skærmen været det store slagnummer, og det er den også her: Kontrast, skarphed, lysstyrke og farvegengivelse er i top, og det gør skærmen til et godt bud på den bedste skærm i en telefon lige nu.

Ydelsen er selvfølgelig også god, og selv almindelige ting som at flytte rundt på et luftfotokort i Google Maps bliver til en ren fornøjelse.

I bunden sidder en lille knap. Når du trykker på den, viser det sig at være den ene ende af Samsung S-Pen, som hopper ud og er klar til brug. Pennen, som vi kender fra mange andre Samsung-produkter, kan bruges til tage noter på skærmen. Det går så hurtigt, at det næsten føles som at skrive på et stykke papir. Vores skriblerier i Samsungs note-app lignede da også vores sædvanlige håndskrift. Det ville dog have været rart, hvis ikke det ellers fremragende kameramodul på bagsiden ragede ud, så telefonen lå og vippede på bordet, når man skrev på den.

Du kan også bruge pennen til at gemme et udsnit af skærmen ved blot at tegne en figur omkring det, du vil gemme. En knapt så brugbar funktion er måske muligheden for at tegne direkte oven i det, som kameraet ser. Du kan give dig selv et stort cykelstyroverskæg og AR-teknologien (Augmented Reality) får overskægget til at blive siddende på dit ansigt på skærmen, når du flytter kameraet rundt.

Pennen er en vigtig del af telefonen, og du får en bippende besked, hvis du ikke sørger for at parkere pennen i den efter brug.

Telefonen føles som virkelig godt håndværk. Metalkanterne er afrundede, og glasskærmen er også let bøjet i kanten, så det er svært at mærke, hvor skærmen slutter, og metallet begynder.

Enderne er flade, og telefonen er faktisk så tyk, det kan lade sig gøre at stille den på højkant på en bordplade.

S22 Ultra vejer næsten et kvart kg, og vi fik ondt i lillefingeren af at holde telefonen længe ad gangen. Det er fristende blot at holde fast om siderne uden at have en finger under bunden, men telefonen er så glat, at den nemt glider ud af hånden.

Hvis du af en eller anden grund ikke synes, at den udgave, vi har testet, dækker dine behov, kan du købe Galaxy S22 Ultra i endnu mere veludstyrede udgaver. Den dyreste udgave har 1 TB lagerplads og koster lige under 15.000 kroner.


+ Utrolig flot skærm

+ Hurtig

– Meget tung

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Galaxy S22 Ultra er en suveræn telefon, men kræver god kræver en stor næve.

Specifikationer

Mærke
Samsung
Processor
Exynos 2200
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
128 GB
Skærmstørrelse
6,8 tommer
Skærmopløsning
3088 x 1440 pixels
Tilslutninger
USB-C
Batteritid
Cirka to døgn
Batterikapacitet
5.000 mAh
Styresystem
Android 12
Netværk
Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.2
Mål
16,33 x 7,79 x 0,89 cm
Vægt
229 gram
Fingeraftrykslæser
Ja
Kamera
108 MP, 10 MP tele 10x optisk zoom, 10 MP 3x zoom, 12 MP ultravid, 40 MP selfie
Udskifteligt microSD-kort
Nej
Benchmark (højest er bedst)
GeekBench: 642 single-core, 3213 multi-core, 9297 OpenCL