Den lille skærm på ydersiden er berøringsfølsom, så du kan betjene telefonen, når den er klappet sammen.

Motorola Razr 40

Razr 40 kan klappes sammen på midten ved hjælp af et kraftigt hængsel, men folden kan ses på skærmen.

af Morten Skeldal Østergaard #Telefon #Motorola
8.1

Razr 40 er en solidt bygget mobiltelefon med en stor, foldbar skærm.

Det kan godt se ud som om, at Motorola har genbrugt teknologien fra en tidligere generation af sine foldetelefoner. Mekanismen, der bøjer skærmen, har vi nemlig set bedre i firmaets egne telefoner og i konkurrenter som OnePlus Open, som vi testede for nylig. Folden i skærmen på Razr 40 kan ikke ses, hvis du ser vinkelret på skærmen, men hvis du blot vipper telefonen nogle få grader op eller ned, ses folden tydeligt som en mørk skygge fra kant til kant.

I udfoldet tilstand virker telefonen som mange af Motorolas bedste telefoner. Skærmen har flot kontrast, og der kan skrues godt op for lysstyrken. Inde i telefonen sidder en hurtig processor og rigeligt med ram og lagerplads.

Selv om prisen er høj, er Razr 40 faktisk en af de billigere foldetelefoner, du kan købe lige nu, og ydelsesmæssigt er den tæt på at være på niveau med almindelige smartphones i denne prisklasse. Vi krydser dog fingre for, at de foldbare skærme med tiden også finder vej ned i de billigere telefoner, så de bliver et reelt alternativ for de fleste, når vi skal købe en ny mobil.

Det er på bagsiden, at Razr 40 viser, hvorfor den trods sine skønhedsfejl er pengene værd: Hængslet, som telefonen klappes sammen omkring, er stærkt, og det er bygget elegant sammen med de to halvdele. Der er lige tilpas modstand, når du åbner telefonen, så du kommer ikke til at klappe den op ved et uheld, og du kan alligevel åbne den med én hånd ved at klemme en tommelfinger ind og udføre et hurtig ryk med håndleddet. Under den manøvre var vi glade for, at det meste af bagsiden er beklædt med et skridsikkert, gummiagtigt materiale, der giver et betryggende greb om telefonen.

Øverst på bagsiden sidder et kamera, der ikke giver helt så mange muligheder for at eksperimentere med dine fotos som i andre dyre telefoner. Udover det primære kamera er der kun en supplerende vidvinkellinse.

Du kan nemt tage billeder, mens telefonen er klappet sammen. Kameraet tændes, hvis du blot ryster telefonen et par gange, og du kan tage billeder ved blot at løfte en hånd, mens du er i billedet.

Ved siden af kameramodulet sidder en skærm, som du kan bruge til at betjene telefonen i sammenklappet tilstand. Du kan blandt andet læse beskeder, se vejrudsigten og få overblik over dine kalenderaftaler. Skærmen er ikke så stor som i mange lignende telefoner, men det er i det mindste rart, at du ikke behøver at klappe telefonen op, hver gang du skal bruge den.


+ Solidt hængsel

+ Fin ydelse

– Folden kan ses i skærmen

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Razr 40 kan klappes sammen på midten ved hjælp af et kraftigt hængsel, men folden kan ses på skærmen.

Specifikationer

Mærke
Motorola
Processor
Qualcomm SM7450-AB Snapdragon 7 Gen 1
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
256 GB
Skærmstørrelse
6,9"
Skærmopløsning
2640 x 1080 pixels
Tilslutninger
USB-C
Batteritid
Cirka 24 timer
Batterikapacitet
4.200 mAh
Styresystem
Android 14
Netværk
Wi-Fi 6E, Bluetooth 5.3
Mål
17,1 x 7,4 x 0,74 cm
Vægt
189 g
Fingeraftrykslæser
Ja
Kamera
64 MP, 13 MP ultravidvinkel, 32 MP selfie
Udskifteligt microSD-kort
Nej
Benchmark (højest er bedst)
Geekbench: 2894