Motorola Moto Z Play

Motorola Moto Z Play kan få nye funktioner ved hjælp af moduler.

af Morten Skeldal Østergaard #Telefon #Motorola
7.3

Motorola Moto Z Play ser lidt ufærdig ud, når man hiver den op af æsken for første gang: Kameraet stritter ud på bagsiden, og der sidder en stribe synlige metalkontakter i bunden.

Årsagen er, at telefonen er bygget til at blive koblet sammen med små smarte moduler, så den fx kan bruges som en miniprojektor til at se en film eller vise en Powerpoint-præsentation.

Vi testede telefonen uden ekstramoduler, men heldigvis ligger der en en løs bagbeklædning i æsken, som bare kan klikkes fast bagpå ved hjælp af magneter. Så dækkes de grimme kontakter, og kanten af kameraet kommer til at flugte med bagsiden. Den ekstra bagbeklædning gør desværre også telefonen en del tykkere, og det er i forvejen en temmelig stor smartphone.

Telefonen hører ikke til de hurtigste. Det kunne især mærkes, når jeg kørte flere apps samtidig. Kameraet hæver sig heller ikke over gennemsnittet. Det tager udmærkede billeder i en snæver vending, men det er slet ikke på højde med de billeder, der leveres af toptelefoner.

Moto Z Play hører prismæssigt til i mellemklassen, og der er en fin sammenhæng mellem prisen, og det du får for pengene. Vi vil dog ikke anbefale telefonen med mindre, du har brug for at udvide din telefon med funktionsmoduler. Den er simpelt hen for stor og klodset at bugsere rundt med.

Find laveste pris her:

www.pricerunner.com

+ Kan udvides med moduler
+ God skærm
– Ikke så hurtig
– Stor og tung

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En fin telefon til prisen, men den er meget stor og tung.

Specifikationer

Mærke
Motorola
Processor
Snapdragon 625, Octa-core 2.0 GHz, Cortex-A53
Hukommelse (RAM)
3 GB
Lagerplads
32 GB
Skærmstørrelse
5,5 tommer
Skærmopløsning
1080 x 1920 pixels
Tilslutninger
USB type-C
Batteritid
Cirka et døgn
Batterikapacitet
3510
Styresystem
Android v. 6.0.1
Mål
15,6 x 7,6 x 0,7 cm
Vægt
165 gram
Fingeraftrykslæser
Ja
Kamera
16 megapixels
Udskifteligt microSD-kort
Ja