Bagsiden er fremstillet i plastik, så du har et godt greb om telefonen – også når du ikke bruger det medfølgende silikonecover.

Motorola Moto G51 5G

Du får 5G og en enorm skærm i en billig telefon med Moto G51 5G.

af Morten Skeldal Østergaard #Telefon #Motorola
7.4

I Moto G51 får du en kæmpestor skærm i en telefon, der er til at betale.

Med sine 6,8 tommer er skærmen nærmest på størrelse med en lille tablet, og selv de største hænder vil have svært ved at nå toppen af skærmen ved énhåndsbetjening. Fingeraftrykslæseren sidder også placeret langt oppe på siden af telefonen, så Moto G51 egner sig bedst til store labber. Volumen-knappen og en knap til Google Assistent sidder endnu højere oppe, så du er nødt til at ændre dit greb på telefonen for at kunne nå helt derop.

Det er ikke en skærm i højeste kvalitet, der sidder i Moto G51. Sorte områder i skærmbilledet er svagt grålige, så kontrasten er ikke den bedste. Til gengæld har skærmen en høj opdateringsfrekvens på 120 Hz, og det er med til at få især grafikken i spil til at blive opdateret flydende.

Det kan godt mærkes, at telefonens processor ikke er blandt de hurtigste. Telefonen har en tendens til at hakke lidt i det, når man fx rykker rundt på et satellitkort i Google Maps.

Der sidder et batteri med stor kapacitet i Moto G51, og vi fik i gennemsnit næsten to døgns brug ud af vores eksemplar i testperioden. Den store skærm og det velvoksne batteri sørger tilsammen for, at Moto G51 ikke er ligefrem er nogen letvægter. Man kan godt blive lidt træt i fingrene af at sidde og holde telefonen i længere tid ad gangen.

Batteriets høje kapacitet og den lidt underdimensionerede lader, der følger med, er tilsammen skyld i, at opladning af Moto G51 tager temmelig lang tid. Det tog over 2,5 timer at lade telefonen op fra nul til 100 procent, så det er lige før, man skal gøre plads i kalenderen til opladningen.

Bagsidens kameramodul har tre linser, der tilsammen giver en billedkvalitet, som de fleste vil være tilfreds med. Selfie-kameraet på forsiden er skyld i et ret stort sort hul øverst i midten af skærmen. Det havde vi helst været foruden, eller også burde kameraet i det mindste være rykket til en mindre fremtrædende placering fx helt op i kanten af skærmen.


+ Stor skærm

+ Batteri med høj kapacitet

– Svag processor

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Du får 5G og en enorm skærm i en billig telefon med Moto G51 5G.

Specifikationer

Mærke
Motorola
Processor
Snapdragon 480+
Hukommelse (RAM)
4 GB
Lagerplads
64 GB
Skærmstørrelse
6,8"
Skærmopløsning
2400 x 1080 pixels
Tilslutninger
USB-C
Batteritid
Cirka to døgn
Batterikapacitet
5.000 mAh
Styresystem
Android 11
Netværk
Wi-Fi 5, Bluetooth 5.1
Mål
17,05 x 7,65 x 0,91 cm
Vægt
208
Fingeraftrykslæser
Ja, i power-knap
Kamera
50 MP, 8 MP (ultravid), 2 MP (makro), 13 MP (selfie)
Udskifteligt microSD-kort
Ja
Benchmark (højest er bedst)
GeekBench: 1696