Fairphone 3

Telefonen, du selv kan reparere.

af Markus Dahlberg #Telefon #Fairphone
7.5

Fairphone 3 er ikke en telefon for dem, der vil have det seneste nye. Den er snarere lavet til dem, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at passe på miljøet ved at gå lidt på kompromis.

Fremstillingen af Fairphone sker med mindst mulige miljøpåvirkninger, og telefonen er bygget i moduler, som brugeren selv kan udskifte. Ødelagt skærm? Ikke noget problem; en ny koster cirka 750 kroner inkl. fragt. Batteriet kan også udskiftes, som i mobiltelefoner i de gode, gamle dage. De andre moduler, som kan udskiftes er kameraet, højtaleren og bundmodulet med mikrofon og USB C-stik.

Fairphone er bygget til folk, der ikke er bange for at rode rundt inde i telefonen. Telefonen leveres med en lille skruetrækker, så du selv kan udskifte komponenterne. Du skal bare fjerne 13 små skruer, så kan du udskifte telefonens moduler. Alt er godt sat sammen, og man bliver lidt stolt, når telefonen er samlet igen, og alting virker.

Fairphone 3 er en solid telefon, som ligger godt i hånden. Den er ikke så hurtig, og kameraet klarer sig ikke så godt i halvmørke, men som en basistelefon er den udmærket. Prisen er dog lidt høj.


+ Udskiftelige dele

+ Miljøvenlig

– Lidt høj pris

– Langsom

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En fin basistelefon med ren samvittighed. Klarer det meste fint, men den er ret langsom.

Specifikationer

Mærke
Fairphone
Processor
Qualcomm Snapdragon 632
Hukommelse (RAM)
4 GB
Lagerplads
64 GB + microSD
Skærmstørrelse
5,65 tommer
Skærmopløsning
1920 x 1080 pixels
Tilslutninger
USB C, hovedtelefoner
Batterikapacitet
3000 mAh
Styresystem
Android 9
Netværk
Bluetooth 5.0, Wi-Fi 5
Mål
158 x 71,8 x 9,98 mm
Vægt
189 g
Fingeraftrykslæser
Ja, på bagsiden
Kamera
2 / 8 megapixels (bagpå/foran)
Udskifteligt microSD-kort
microSD
Andet
Skruetrækker, ingen oplader
Benchmark (højest er bedst)
153949 (AnTuTu)