Tryghedsknappen på bagsiden kan indstilles, så et tryk tilkalder hjælp med det samme.

Doro 8080

Doro 8080 er det bedste bud på en smartphone til folk med særlige behov.

af #Telefon #Doro
9.0

Det svenske firma Doro har specialiseret sig i at lave telefoner til ældre og folk med forskellige handicap. Doro 8080 er Doros hidtil mest vellykkede smart­phone. Det er en flot telefon med hvid bagside og en kobberfarvet stribe langs kanten.

Man kan ganske vist godt mærke, at det ikke ligefrem er de allerdyreste komponenter, der gemmer  sig inde i telefonen, men brugervenligheden er i top, og der er mange gode funktioner for folk med særlige behov.

Doro 8080 kan blandt andet hjælpe dig med at få dit høreapparat til at virke sammen med telefonen.

Telefonen tilbyder også at optimere lyden til frekvenser, som gamle ører bedre kan høre.

Farveblinde kan vælge mellem forskellige farvetemaer, der gør det nemmere at tyde, hvad der sker på skærmen.

Når du tænder telefonen første gang, bliver du præsenteret for en guide til styresystemet. Det foregår på et niveau, hvor de fleste kan være med. Du får fx vist, hvordan man bruger en touchskærm ved at stryge ud til siderne og trække ikonerne rundt på skærmen. Der er få ikoner på startskærmen, og teksterne under dem er ekstra store og nemme at læse.

Telefonen lades op i den medfølgende dockingstation. Man kan dog også bare bruge et almindeligt USB-C-kabel.

På bagsiden sidder den særlige tryghedsknap. Ved at holde den inde tilkaldes venner eller familiemedlemmer, som du har oprettet i din Carecircle. De skal installere en Doro-app på deres egen telefon, som så udsender en alarm, hvis du har problemer.


+ Billig

+ Knap til at tilkalde hjælp

+ God størrelse

– Ikke så hurtig

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Doro 8080 er det bedste bud på en smartphone til folk med særlige behov.

Specifikationer

Mærke
Doro
Processor
Qualcomm Snapdragon 439
Lagerplads
32 gigabytes
Skærmstørrelse
5,7 tommer
Skærmopløsning
720 x 1440 pixels
Tilslutninger
USB C
Styresystem
Android
Netværk
Bluetooth 5.0
Mål
156,7 x 73,6 x 8,72 mm
Vægt
175
Fingeraftrykslæser
Ja, i knappen
Kamera
16 megapixels
Udskifteligt microSD-kort
Ja