Der følger en behagelig håndledshviler med tastaturet.

SteelSeries Apex Pro TKL

SteelSeries Apex Pro er et af de ypperligste tastaturer, du kan købe lige nu.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #SteelSeries
9.3

Man skulle ikke tro, at der var så frygtelig meget mere at udvikle på det klassiske computertastatur, men SteelSeries Apex Pro TKL er beviset på det modsatte.

SteelSeries Apex Pro TKL er tastaturet for dig, der gerne vil kunne finindstille dit tastatur selv. Dine tastetryk registreres ved hjælp af magnetiske sensorer, og du kan selv bestemme, hvor langt tasten skal trykkes ned, før trykket opfattes af Apex Pro. Det fungerer upåklageligt, men det har nok størst effekt for dem, der ofte spiller på pc’en og gerne vil have det til at reagere, så hurtigt som muligt.

I et traditionelt mekanisk tastatur er der to metalkontakter under tasten, der skal ramme hinanden, for at trykket bliver registreret. I SteelSeries’ såkaldte Omnipoint-kontakter er der slet ikke berøring mellem de to dele, og derfor er der mindre slid. Det betyder, at hver tast skulle kunne holde til 100 millioner tastetryk. Det nåede vi ikke lige at teste i testperioden. Rammen, som tasterne sidder på, er fremstillet i aluminium, og det virker i det hele taget som et tastatur, der kan tåle lidt af hvert.

Som noget lidt specielt har tastaturet sin egen skærm. Det er en lille OLED-skærm i øverste højre hjørne. Her kan du indstille mange af de funktioner, som du ellers skulle ind tastaturets tilhørende program for at ændre. Menuerne på skærmen styres med et lille hjul og en knap ved siden af skærmen.

På bagsiden af Apex Pro TKL sidder et netværk af riller, så du selv vælger, i hvilken retning kablet skal komme ud af tastaturet. Der medfølger en behagelig håndledshviler. Den sættes fast på tastaturets front med magneter.

TKL i navnet betyder tenkeyless. Det er ingeniørsprog for, at der altså ikke er noget numerisk tastatur til regnearksindtastninger. Hvis du har brug for den slags, findes der også en version af tastaturet med de ekstra taster.


+ Indstil selv tasternes følsomhed

+ God håndledshviler

+ Rille til kabeltræk

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

SteelSeries Apex Pro er et af de ypperligste tastaturer, du kan købe lige nu.

Specifikationer

Mærke
SteelSeries
Forbindelse
Kabel
Antal taster
85
Lys i taster
Ja
Kabelængde
1,8 meter