Du får alle de sædvanlige taster, der plejer at sidde i et numerisk tastatur.

Sandberg Wireless Numeric Keypad 2

Sandbergs trådløse tastatur gør det nemt at taste tal ind på pc'en, men det kunne godt står lidt bedre fast på bordet.

af #Tastatur #Sandberg
7.4

Et numerisk tastatur er guld værd, hvis du ofte taster tal ind på pc’en. Det er ikke alle bærbare pc’er, der er udstyret med, men det er der heldigvis råd for.

Sandbergs Numeric Keypad 2 samler hele den lille “ø” med taltaster i et fikst, trådløst minitastatur. Du skal blot stikke den medfølgende adapter i USB-porten og indsætte et AAA-batteri i bunden af tastaturet, så er du klar til indtastning med det samme.

Keypad 2 har ingen særlige ekstrafunktioner. Det gør bare arbejdet med at indtaste tal i fx et regneark en hel del lettere. Tasterne giver fin modstand, og udsender en behagelig lavmælt kliklyd, når de trykkes ned.

På undersiden sidder seks gummidutter, der skal holde tastaturet fast på bordet. De er ikke helt store nok, og de er ikke symmetrisk fordelt. Det skyldes, at kammeret til batteriet sidder allerøverst i den ene side. Det hjørne har ikke så godt fæste på bordet, så når du trykker på tasterne i øverste højre hjørne, så har tastaturet en tendens til at skøjte en lille smule om sig selv. Keypad 2 fungerer bedst, hvis det står på en musemåtte, eller hvis du selv sætter nogle lidt større dutter fast i bunden af det.


+ Gode taster

+ Meget nem opsætning

– Står dårligt fast

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Sandbergs trådløse tastatur gør det nemt at taste tal ind på pc'en, men det kunne godt står lidt bedre fast på bordet.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Forbindelse
Trådløs
Antal taster
18
Lys i taster
Nej