Plastikskinnen, der holder telefon og tablet, kan ikke afmonteres.

Sandberg 2in1 Bluetooth

Et godt lavpris-tastatur til dig, der bare skal bruge et Bluetooth-tastatur en gang imellem.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #Sandberg
6.5

Sandberg er specialist i lavpristilbehør til computeren. Det er i sagens natur ikke altid topprodukter, man finder, når man rækker ud efter ting på tilbudshylden – men som det er tilfældet med Sandbergs 2in1 Bluetooth Keyboard, er det ofte udmærkede produkter til en rigtig god pris.

2in1-tastaturet har alle de funktioner, man kan ønske sig af et tastatur i denne prisklasse. Der er fx genvejs-taster til at styre musik og minimere alle apps på din tablet. En lidt overraskende ekstrafunktion er muligheden for at skifte løbende rundt mellem to enheder med en hurtig tastekombination. Jeg havde svingende held med at skifte mellem en iPad og en Android-tablet, men det er rart at have muligheden, når det fungerer.

Sandbergs Bluetooth-tastatur står godt plantet på bordet takket være fire gummidutter. En plastikskinne holder din tablet eller telefon fast i en behagelig vinkel, som dog ikke kan ændres, hvis du sidder meget lavt eller højt i forhold til bordpladen.  Skinnen er støbt sammen med tastaturet og stikker lidt ud, så den kan godt komme i vejen, når tastaturet skal pakkes ned i en taske. Tastaturet har fuld bredde – dog uden numerisk tastatur – og man kan skrive stort set lige så hurtigt som på et almindeligt tastatur til pc’en.

Det ligger helt fladt på bordet, så hvis du skal skrive i flere timer ad gangen og går meget op i ergonomi, må du nok indstille dig på at finde et andet tastatur. Til gengæld er Sandbergs 2in1 godt og billigt, hvis du bare en gang imellem har brug for et let og funktionelt Bluetooth-tastatur.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et godt lavpris-tastatur til dig, der bare skal bruge et Bluetooth-tastatur en gang imellem.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Forbindelse
Bluetooth
Lys i taster
Nej