Den store drejeknap i øverste højre hjørne bruges til at skrue op og ned for lyden.

Razer BlackWidow V3 Pro

Hvis du vil have noget af det ypperste inden for tastaturer, går du ikke galt i byen med BlackWidow V3 Pro.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #Razer
9.3

Ja, prisen for Razers nye tastatur er vanvittig høj, men det er kvaliteten heldigvis også.

BlackWidow V3 Pro er udstyret med nogle af de bedste mekaniske taster, der findes. Kontakterne under hver tast er perfekt afstemt, så der skal et passende tryk til for at trykke tasten ned. Tasterne udsender en tydelig kliklyd, som giver dig en klar fornemmelse af, at tasten er trykket i bund. Det er et tastatur, som både er godt til spil på computeren og til at skrive lynhurtigt i dit tekstbehandlingsprogram.

Når nu tastaturet er så dyrt, som det er, så er det også rart, at det kan bruges til lidt af hvert. Du har frit valg mellem hele tre muligheder for at koble tastaturet til: Bluetooth, USB-kabel og Razers egen trådløse USB-modtager. Derfor kan BlackWidows V3 Pro bruges med både computere, tablets, telefoner og alt muligt andet, som kan kobles sammen med et USB- eller Bluetooth-tastatur.

Hvis du bruger tastaturet uden kabel, er du afhængig af det indbyggede batteri, og det kan ifølge Razer holde BlackWidow V3 Pro kørende i op til 200 timer. Det er vel at mærke, hvis du bruger tastaturet uden lys i tasterne, for vi havde brugt tastaturet med lys i mindre end to arbejdsdage, før batteriet løb tør.

Der følger en behagelig håndsstøtte i kunststof med i kassen. Puden giver en god skrivestilling, når du har hænderne på tastaturet, men vi ville ønske, at støtten kunne sættes magnetisk fast til tastaturet. I det mindste står den godt fast på bordet, så den ikke skrider, når du skriver.


+ Tre tilslutningsmuligheder

+ Udsøgte taster

– Skør pris

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du vil have noget af det ypperste inden for tastaturer, går du ikke galt i byen med BlackWidow V3 Pro.

Specifikationer

Mærke
Razer
Forbindelse
Blueooth, adapter, kabel
Antal taster
108
Lys i taster
Ja
Kabelængde
2 meter