MSI Vigor GK50 Elite
Vigor GK50 Elite er et fint tastatur, men indstillingssoftwaren halter lidt.
Vigor GK50 Elite er et tastatur designet til dig, der vil have følelsen af et godt tastatur med klikkende mekaniske taster, men som ikke har lyst til at bruge en formue på det.
Tastaturet er bygget på en aluminiumsramme, hvor tasterne er løftet lidt i stedet for at være monteret nede i rammen. Det får det indbyggede lys til at træde bedre frem, og det gør det også nemmere at rengøre under tasterne.
Tastaturet kan købes med forskellige kontakter under tasterne. Vi testede udgaven med blå kontakter, som udsender en lystigt klikkende lyd, når de trykkes ned. Tasterne er lidt smalle, men efter nogle timers skriveri vænner man sig til det.
Belysningen er som udgangspunkt lidt overvældende. Lyset er stærkt og blinkende, og vi var nødt til at hente MSI’s program med det samme, så vi kunne ændre indstilingerne. Det er ikke det mest brugervenlige af slagsen, og det lukkede også ned et par gange uden varsel.
Da indstilingerne først var på plads, fungerede Vigor GK50 Elite dog upåklageligt, og vi kunne nå en skrivehastighed, der var næsten på højde med vores sædvanlige tastatur med lidt bredere taster.
Forbindelsen til computeren ordnes med et USB-kabel, som kan afmonteres, hvis du får brug for at transportere tastaturet.
+ Gode, klikkende taster
+ Nemt at rengøre
– Besværligt indstillingsprogram
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Vigor GK50 Elite er et fint tastatur, men indstillingssoftwaren halter lidt.
Specifikationer
- Mærke
- MSI
- Forbindelse
- USB
- Antal taster
- 108
- Lys i taster
- Ja
- Kabelængde
- 1,8 m