Tasterne til at skifte mellem ­tilkoblede enheder sidder øverst i højre side.

Logitech MX Keys

MX Keys er ikke noget dårligt tastatur, men du kan taster i bedre kvalitet for de samme penge.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #Logitech
7.1

De fleste kvalitetstastaturer er rettet mod computerspillere. Derfor er det også ekstra rart for en gangs skyld at se et seriøst tastatur til regulært kontorarbejde.

Logitech MX Keys er trådløst og kan enten kobles sammen med en pc ved hjælp af den medfølgende USB-modtager eller via Bluetooth. Det sidste betyder, at du også kan bruge MX Keys sammen med en telefon eller tablet. Du kan koble tastaturet sammen med op til tre enheder, og du kan skifte hurtigt mellem dem ved hjælp af tre taster øverst på tastaturet.

MX Keys er et slankt tastatur, der ikke rager ret langt op over bordet. Tasterne føles og ser ud som taster på en bærbar computer.

Tastegangen – altså den afstand, tasten kan trykkes ned med – er meget lille. Det betyder, at det er lidt svært at registrere, om du nu også har fået trykket tasten helt ned. Hvis tasterne havde siddet på en bærbar pc, havde det været udmærket, men der er jo god plads i højden her, og så havde det altså ikke gjort noget med nogle højere taster.

Hvis du godt kan lide fornemmelsen af at skrive på en bærbar og gerne vil have noget tilsvarende til din stationære pc, er Logitech MX Keys et godt – men lidt dyrt – bud. For alle andre, der fortrækker store og klikkende taster, er udvalget heldigvis enormt.


+ Kobler trådløst sammen med tre enheder

+ Både Bluetooth og USB

– Middelmådige taster

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

MX Keys er ikke noget dårligt tastatur, men du kan taster i bedre kvalitet for de samme penge.

Specifikationer

Mærke
Logitech
Forbindelse
Trådløs USB-adapter eller Bluetooth
Lys i taster
Ja