Logitech G512 Carbon

Logitech G512 Carbon er et velkonstrueret tastatur med god feedback i tasterne.

af Niklas Ernst #Tastatur #Logitech
7.9

Logitech G512 er et simpelt og bundsolidt tastatur. Det er sort, firkantet og klassisk og ser ganske gammeldags ud, når man første gang hiver det ud af kassen. Særligt fordi bogstaverne på tasterne er meget mørkere end normalt og falder i ét med resten af det sorte tastatur. Der er dog lys i tastaturet, som du kan tilpasse, præcis som du vil, med software på computeren. Du kan også bruge tastaturet uden at installere noget som helst på pc’en.

Overdelen af det 928 gram tunge tastatur er beklædt med en aluminiumslegering, hvilket giver et råt og industrielt udseende. Selve tasterne har en god størrelse og et noget nær ideelt klik: Det er ikke så voldsomt og højt som på mange andre mekaniske tastaturer, og samtidig er der nok frihøjde og tilfredsstillende modstand i tasterne, når man skriver. Tastaturet er derfor en sand fornøjelse at bruge, også i adskillige timer ad gangen.

Er du til masser af ekstrafunktioner på dit tastatur, vil du blive skuffet over G512. Der findes kun de gængse knapper. Det betyder, at du fx skruer op for lyden ved at trykke på FN-tasten og Pause-tasten, og at der altså ikke er selvstændige medieknapper. Tastaturet har en USB-udgang, hvilket er praktisk, hvis du nemt vil tilkoble USB-tilbehør som en mus eller en ekstern harddisk.

Selve tastaturet er i øvrigt en lidt billigere udgave af Logitech G513, men du må undvære håndledshviler og udskiftelige taster.

+ Minimalistisk, klassisk udseende
+ Perfekt feedback i tasterne

– Lidt pebret

Du kan læse mere om tastaturet her:
www.logitech.com/G512

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Er du villig til at betale 1100 kroner for et tastatur, er Logitech G512 et rigtig godt bud - både byggekvalitet, udseende og skriveoplevelsen er fremragende.

Specifikationer

Mærke
Logitech
Forbindelse
USB
Lys i taster
Ja
Kabelængde
1,8 meter