Test af HyperX Alloy FPS Pro

Kingston HyperX Alloy FPS Pro

HyperX Alloy FPS Pro er et meget transportabelt og kompakt tastatur - på godt og ondt.

af Peter Skovbjerg Jensen #Tastatur #HyperX
8.2

Da jeg tidligere har prøvet Hyperx’s produkter og været meget imponeret, var det med en hvis spændning, jeg kastede mig ud i testen af HyperX Alloy FPS Pro. Tastaturet er lille og nemt at transportere på trods af, at det er temmelig tungt – vægten er nødvendigt for, at man ikke kommer til at rykke på det, når man bruger det. Kablet kan endda tages ud, når du transporterer det, så du ikke behøver at vikle det mange gange omkring tastaturet.

Tastaturet er en smule smalt til min smag. Det føles som en mellemting mellem et normalt tastatur og den type, man finder på en bærbar pc, og jeg fik aldrig helt grebet om at skrive på det. Desuden er jeg hverken fan af det manglende numeriske tastatur, der normalt sidder i højre side, eller den smalle Enter-tast, som jeg ramte ved siden af en ud af 3 gange, da jeg er vant til en, der er bredere.

Når man har vænnet sig til størrelsen og begynder at ramme tasterne, så føles det mekaniske tastatur godt at skrive på. Specielt har mellemrumstasten en utroligt tilfredsstillende lyd og følelse, så du ikke er i tvivl om, at du har trykket rigtigt. Desuden har tastaturet genveje til at skrue op og ned for lyden og til at styre musikafspilleren, hvilket er en lille ting, som er praktisk i dagligdagen.

Find tastaturet billigst her.

+Kompakt og let at transportere

+Ekstra funktionsknapper

+God respons

– Lidt småt

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Kingston HyperX Alloy FPS Pro er et fantastisk tastatur, hvis du nemt kan vænne dig til, at det ikke er så stort.

Specifikationer

Mærke
HyperX
Forbindelse
USB 2.0
Lys i taster
Ja
Kabelængde
1.5 meter