Alloy Rise fås også i en mindre udgave uden det det numeriske tastatur.

HyperX Alloy Rise

Alloy Rise er bygget af gode materialer, men får ikke optimal støtte af den solide metalramme.

af Morten Skeldal Østergaard #Tastatur #HyperX
8.3

Tastaturet HyperX Alloy Rise har en forholdsvis høj pris, for du får lov til at betale ekstra for muligheden for at skifte de fleste dele ud.

Der følger en lille tang med til at løfte tasterne ud af rammen, og du kan også udskifte de kontakter, der sidder under tasterne. Både taster og kontakter er ellers af høj kvalitet og giver en god skriveoplevelse, så du skal virkelig være kræsen for at føle trang til at erstatte dem.

Alloy Rise er dækket af en stærk aluminiumsramme, men allerede da vi tog tastaturet ud af æsken, faldt rammen af. Den er kun holdt fast ved hjælp af magneter, så du uden videre kan skifte den ud med en hvid plade, som dog ikke følger med. Det er selvfølgelig altid rart med lidt fleksibilitet, men når metalrammen reelt kun er til pynt, så betyder det også, at tastaturet opfører sig som et betydeligt billigere plastiktastatur. Når vi trykkede de midterste taster ned, sænkede alle de øvrige taster sig også en smule, og hvis du hviler den ene hånds fingre på tasterne, kan du mærke det i dem, når du trykker taster i den anden side ned.

Alloy Rise er i fuld størrelse med numeriske taster i højre side. Over taltasterne sidder tre praktiske medieknapper til at styre afspilningen af musik og video, og ved siden af dem er der en solid drejeknap. Den bevæger sig i små hak, der giver en god fornemmelse af, hvor langt du skruer op eller ned for lyden, når du drejer den.

Kablet er i god kvalitet. Det er beklædt med stof og filtrer ikke så let sammen, når du transporterer det sammen med tastaturet. Det kan kun kobles til i venstre side af tastaturet, og der er desværre ikke en løbegang under tastaturet. Sådan en ville ellers gøre det muligt, at du selv kunne bestemme, hvor kablet skulle komme ud.


+ Gode taster

+ Mange muligheder for tilpasning

– Rammen føles som et billigere plastiktastatur

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Alloy Rise er bygget af gode materialer, men får ikke optimal støtte af den solide metalramme.

Specifikationer

Mærke
HyperX
Forbindelse
USB-kabel
Antal taster
102
Lys i taster
Ja
Kabelængde
1,8 m