Nokia T10
Nokia T10 er en fin lille tablet, der ikke sprænger budgettet.
Prisen på Nokias nye minitablet er helt i orden. For under det halve af prisen på en iPad får du en aldeles brugbar tablet med en otte tommer skærm.
Det kan selvfølgelig mærkes på hastigheden, at det ikke er den stærkeste processor, der driver værket, men hvis du sidder og læser en ebog eller ser en film, gør det ingen forskel. Det er kun, hvis du surfer på tunge hjemmesider med masser af billeder og video, at brugerfladen kan finde på at hakke lidt, når du kører fingeren ned over skærmen.
Styresystemet er Android 12, og i Googles Play Butik kan du hente de samme apps, som du kender, hvis du har en Android-telefon. Nokia lover, at systemet opdateres i mindst to år frem.
Tabletten ligger i hånden som en meget stor telefon. De afrundede hjørner og plastikbagsiden gør T-10 behagelig at holde mellem hænderne, og man får i det hele indtrykket af en højere byggekvalitet, end prisen umiddelbart lægger op til.
T10 har stereohøjtalere, men lyden er ikke så god, så vi foretrak at tilslutte hovedtelefoner, da vi startede en film. Skærmens opløsning er ret lav, men eftersom skærmarealet ikke er så stort, er det faktisk ikke noget, man lægger så meget mærke til i dagligt brug.
Der er et anvendeligt kamera på bagsiden, men det er mest noget, vi ville bruge i en nødsituation, hvor vi ikke havde andre kameraer. Billederne har det lidt flade udtryk, som prægede mobilbilleder før i tiden. På forsiden sidder et selfie-kamera, så du også kan bruge tabletten til videosamtaler.
+ Super pris
+ Solidt bygget
– Sløjt kamera
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Nokia T10 er en fin lille tablet, der ikke sprænger budgettet.
Specifikationer
- Mærke
- Nokia
- Processor
- Unisoc T606
- Hukommelse (RAM)
- 4 GB
- Lagerplads
- 64 GB
- Skærmstørrelse
- 8"
- Skærmopløsning
- 1280 x 800 pixels
- Batterikapacitet
- 5250 mAh
- Styresystem
- Android 12
- Mål
- 20,8 x 12,3 x 0,9 cm
- Vægt
- 375 g
- Kamera
- 8 MP, 2 MP (selfie)