Ladestationen får skærmen til at hælde lidt, så du bruge Pixel Tablet, mens der lades op.

Google Pixel Tablet

Pixel Tablets særlige ladestation giver dig nogle gode funktioner, som du ikke får i andre tablets.

af Morten Skeldal Østergaard #Tablet #Google
8.6

Pixel Tablet er Googles egen tablet, og derfor har den også en næsten helt ren udgave af styresystemet Android. De fleste andre producenter tilpasser styresystemet og tilføjer mere eller mindre nødvendige funktioner og apps. Det eneste lidt påtrængende indslag på Pixel Tablet er et widget-vindue fra Google TV, som er forinstalleret på startskærmen. I det lille vindue kan du se henvisninger til film og serier fra forskellige tjenester, som sandsynligvis har betalt Google for at blive fremhævet. Problemet er bare, at du skal have et abonnement på tjenesterne – har du ikke det, kan du ikke se indholdet.

Listen med filmplakater afslørede også, at opdateringen af skærmbilledet ikke er helt fantastisk. Når vi skubbede os ned gennem listen, flyttede billederne sig i en hakkende, ujævn animation. Der mangler altså lidt finpolering af brugerfladen i forhold til Apples iPad her.

Bortset fra det er billedet flot med en stærk kontrast, og skærmen er så godt belyst, at du også kan bruge Pixel Tablet udenfor i dagslys.

Pixel Tablets særkende er den særlige ladestation. Den er udformet som en højtaler, og du skal blot holde tabletten hen mod den for at klikke den magnetisk på plads, så opladningen kan gå i gang. Det lykkedes os aldrig at tage tabletten ned fra ladestationen med én hånd uden at dunke den nederste kant i bordet. Heldigvis er Google opmærksom på problemet og har lagt en gummistribe ind langs kanten. Hvis du holder fast i foden, når du afmonterer din tablet, er der ikke noget problem.

Du kan bruge Pixel Tablet, mens opladningen er i gang, for skærmen står i en bekvem vinkel, så du nemt kan aflæse den, hvis du står ved siden af. Du kan betjene Pixel Tablet håndfrit ved hjælp af Google Assistent, mens du fx er i gang med lave aftensmad.

Bruger du ikke tabletten, kan den indstilles til at vise et lysbilledshow af dine billeder fra Google Fotos, så den i praksis kommer til at fungere som en fotoramme. Ladestationen har sit eget punkt i indstillingerne, så du har fuld kontol over, hvad der sker, når du sætter Pixel Tablet til opladning.

Der sidder en effektiv fingeraftrykslæser gemt i power-knappen. Den logger dig hurtigt ind på tabletten, så du slipper for at indtaste pinkoder eller tegne mønstre på skærmen for at få adgang.

På de to korte kanter sidder fire højtalere, men lyden er faktisk ikke så god. Den har en lidt rungende klang, hvis du skruer højt op, men lydkvaliteten får heldigvis et gevaldigt løft, når du sætter Pixel Tablet fast på ladestationen. Den indbyggede højtaler har en fint afbalanceret lyd med en bas, der gør det tåleligt at lytte til musik, lige så længe du måtte have lyst til det.


+ Flot, kontrastrigt billede

+ Smart højtaleroplader

– Lidt hakkende skærmopdatering

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Pixel Tablets særlige ladestation giver dig nogle gode funktioner, som du ikke får i andre tablets.

Specifikationer

Mærke
Google
Processor
Google Tensor G2
Hukommelse (RAM)
8 GB
Lagerplads
128 GB
Skærmstørrelse
11"
Skærmopløsning
2560 x 1600 pixels
Batteritid
Cirka 10 timer
Batterikapacitet
7.020 mAh
Tilslutninger
USB-C
Styresystem
Android 13
Mål
25,8 x 16,9 x 0,81 cm
Vægt
493 g
Kamera
8 MP, 8MP selfiekamera
Udskifteligt microSD-kort
Nej
Netværk
Wi-Fi 6