Der medfølger remme i to størrelser, så du kan finde den, der passer bedst til din arm.

Suunto 9 Baro

Suunto 9 Baro er et ur, der virkelig kan klare mosten, men i stærkt dagslys er det nogle gange svært at tyde, hvad der står på skærmen.

af Morten Skeldal Østergaard #Smart Watch #Suunto
7.1

Suunto 9 Baro er et særdeles hårdført ur, der er skabt til at holde øje med dit helbred og dine fysiske aktiviteter.

Elektronikken ligger godt beskyttet i en kraftig urkasse af metal, og tre meget store knapper er sammen med den berøringsfølsomme skærm med til at gøre det nemt at betjene uret – også med svedige hænder. Glasset er ridsefrit safirglas og samlet set betyder det hele, at du sikkert går i stykker før uret.

Styresystemet er Suuntos eget, og menuen er overskuelig og velorganiseret, så du fx hurtigt kan sætte en træningsaktivitet i gang eller se dagens antal skridt.

Uret har et enkelt svagt punkt, men det er til gengæld også stort: Skærmen er nemlig meget lyssvag og har ualmindelig dårlig kontrast, så det er ind imellem svært at tyde tegn og tal på uret. Urskiven er ellers større end på mange andre smart-ure, vi har testet.

Suunto 9 Baro fungerer derudover helt, som det skal, når du bruger det under træning. Vi gik, løb, cyklede og stod på paddleboard med uret på armen. Under den sidste aktivitet røg vi flere gange i vandet på et par meters dybde, og det klarede uret uden at kny. Suunto lover da også, at det er vandtæt til 100 meter.

Du kan selv styre batteritiden ved at skifte mellem forskellige profiler, der slår funktioner til og fra og sørger for, at GPS’en fx ikke kører hele tiden. Vi oplevede batteritider på alt mellem 10 timer og næsten en uge.

Opladningen foregår med en magnetisk lader, der klikker på plads af sig selv, når du holder den henover urets bagside.


+ Overskuelig menu

+ Vandtæt og hårdført

– Dårlig skærm

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Suunto 9 Baro er et ur, der virkelig kan klare mosten, men i stærkt dagslys er det nogle gange svært at tyde, hvad der står på skærmen.

Specifikationer

Mærke
Suunto