Remmen har ingen strop, men skal i stedet skubbes ind under sig selv.

Samsung Galaxy Watch 4 – 44 mm

Samsung Galaxy Watch 4 er det bedste smart watch, du kan købe, hvis du altså har en Samsung-telefon.

af Morten Skeldal Østergaard #Smart Watch #Samsung
9.1

Samsungs nyeste Smart Watch, Galaxy Watch 4, er et af de bedste af denne type ure, du kan købe lige nu.

Urets styresystem er Googles Wear OS, men Samsung har lavet en del rettelser, så uret har fået sit eget udtryk.

Du styrer Watch 4 ved at røre ved skærmen og trykke på de to knapper på den ene side. Uret reagerer øjeblikkelig, og det er ikke svært at lære at finde rundt i de mange funktioner.

Hovedskærmen kan indstilles, så den ligner en almindelig urskive, eller du kan ændre den, så den viser en masse informationer som fx dine daglige skridt eller vejret. De mest brugte funktioner er nemt tilgængelige. Du trækker bare ind mod centrum af urskiven fra enten top, bund, højre eller venstre for at få den ønskede funktion. Knapperne bruges blandt andet til at hoppe tilbage i menuen, hvis du fortryder et valg.

Urets største ulempe er, at det ikke virker med alle telefoner. Hvis du har en iPhone, kan du godt se dig om efter et andet ur. Nogle af funktionerne i Watch 4 fungerer endda kun med Samsungs egne Android-telefoner. Det gælder fx målingen af din hjerterytme. Vi testede uret med en OnePlus-telefon, men vi mærkede så ikke meget til begrænsningerne, så det kan altså sagtens lade sig gøre at bruge uret med andre Android-telefonmærker.

Uret har gode helbredsfunktioner. Vi kontrollerede pulsmålerens præcision i samarbejde med en sygeplejerske, og der var aldrig mere end ét hjerteslag til forskel mellem Galaxy Watch 4 og en professionel pulsmåler.

Den indbyggede GPS er også præcis. Vi cyklede en tur på cirka 10 kilometer, og GPS’ens registrering af ruten svarede til det, vi fik ud af Google Maps på telefonen under den samme tur.

Batteritiden er udmærket i Galaxy Watch 4. Vi fik op til to døgns brug ud af uret, men hvis du vil være på den sikre side, skal du være indstillet på at lade dit ur op hver dag.

De fleste modeller af Galaxy Watch 4 sælges med en sporty gummirem, som også var den, vi testede uret med. Remmen føles behagelig mod armen, uanset hvordan temperaturen er. Hvis remmen bliver beskidt, er det nemt lige at skylle den og tørre den igen.

 


+ Velorganiserede funktioner

+ Reagerer hurtigt

– Er mest til Samsung-telefoner

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Samsung Galaxy Watch 4 er det bedste smart watch, du kan købe, hvis du altså har en Samsung-telefon.

Specifikationer

Mærke
Samsung
Skærmstørrelse
1,4 tommer
Skærmopløsning
450 x 450 pixels
Styresystem
Android Wear OS, One UI Watch 3
Hukommelse
1,5 GB
Lagerplads
16 GB
Batteritid
Cirka to døgn
Vægt
30,3 gram
Virker med
Android-telefoner