Der er et stort udvalg af urskiver til skærmen. Her var vi valgt en klassisk model.

Huawei Watch GT2 46 mm

Huaweis smart watch kan meget mere end bare vise dig, hvad klokken er. Her får du løbeur, skridttæller, alarm, pulsmåler og en praktisk "forlængelse" af din telefon.

af Morten Skeldal Østergaard #Smart Watch #Huawei
8.4

14 dage, fire timer og 17 minutter. Så længe gik der, fra vi ladede Huaweis nye GT2-ur op, til det høfligt bad om at blive opladet igen med en besked på skærmen. I et gammeldags digitalur ville man nok have været skuffet over to ugers batteritid, men i et moderne smartur  er det faktisk ret godt. Batteritiden vil nok være noget lavere, hvis du er storforbruger af urets mange funktioner, men alt i alt er det en klar forbedring i forhold til den første generation af smart ure, vi testede for få år siden.

Hovedskærmen på GT2 kan indstilles til at ligne et analogt ur med visere, men der er også et godt udvalg af andre skiver, hvor du fx kan se hvor mange skridt, du har gået i løbet af dagen, eller hvor mange kalorier, du har brændt af.

Styresystemet er Googles Wear OS, som taler sammen den tilhørende smartphone-app til Android og iPhone. Menusystemet er nemt at finde rundt i. Fra hovedskærmen med urskiven, kan du trække i fire retninger på den berøringsfølsomme skærm, så du finder funktioner som skridttæller, alarm og beskeder. På bagsiden sidder en pulsmåler, som løbende måler din puls. Det betyder, at Huawei GT2 kan holde med dine søvnmønstre og dit stressniveau.

Skærmen er slukket det meste af tiden, og for at se, hvad klokken er, skal du svinge armen hen foran dig. Det virkede desværre ikke altid helt problemfrit under vores test.


+ Mange funktioner

+ Lang batteritid

– Ustabil skærmtænding

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Huaweis smart watch kan meget mere end bare vise dig, hvad klokken er. Her får du løbeur, skridttæller, alarm, pulsmåler og en praktisk "forlængelse" af din telefon.

Specifikationer

Mærke
Huawei
Skærmstørrelse
1,39 tommer
Skærmopløsning
454 x 454 pixels
Styresystem
Wear OS
Batteritid
2 uger
Vægt
41 gram uden rem
Virker med
Android og iOS