Du ­styrer uret ved at røre ved urskiven eller trykke på de to knapper på siden.

Huawei Watch GT 2 Pro

Huaweis ur har gode helbredsfunktioner, men uret føles lidt for billigt.

af Morten Skeldal Østergaard #Smart Watch #Huawei
8.0

Hvis man punger et par tusinde kroner ud for et ur, bør man kunne forvente, at det hæver sig over de billige kopier, man kan købe på et loppemarked. Det gør Huawei Watch GT 2 Pro desværre ikke helt. Både remmen og knappen på siden af uret giver et lidt discountagtigt indtryk.

Heldigvis er der ikke noget i vejen med selve urets funktionalitet. GT 2 Pro er en fin hjælper i dagligdagen, hvor du kan holde øje med kalenderaftaler og beskeder fra din telefon. Du kan faktisk også føre en samtale gennem uret. Lydkvaliteten er ikke fantastisk, men i en snæver vending kan du godt bruge det til en håndfri samtale i din bil.

Urets største styrke er dets evne til at holde øje med dit helbred: En sensor på bagsiden registrerer din puls, og du kan også holde øje med, hvor god din nattesøvn er, for uret følger med i, hvor uroligt du sover og hvor lav din puls er i løbet af natten.

Den trådløse opladning  af Huawei GT 2 Pro er ekstremt effektiv. Du klikker bare den magnetiske oplader fast bag på uret, og i løbet af kun fem minutter har du strøm nok til cirka 10 timers brug. Vi ladede uret helt op til 100 procent og efter en uges brug stod batteriindikatoren stadig betryggende på 45 procent. Det er meget bedre end tilsvarende smart-ure fra fx Samsung, hvor du ikke kan regne med meget mere end et døgns batteritid.


+ Super batteritid

+ Gode helbredsfunktioner

 – Føles lidt som discount

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Huaweis ur har gode helbredsfunktioner, men uret føles lidt for billigt.

Specifikationer

Mærke
Huawei
Skærmstørrelse
1.39 inch AMOLED
Skærmopløsning
454 x 454 pixels
Styresystem
Huawei Lite OS
Lagerplads
4 gigabytes
Batteritid
Op til to uger
Vægt
52 gram (uden rem)
Virker med
Android og iOS