Skærmen sørger selv for at vise kunst, der vender på den rigtige led.

Netgear Meural Canvas II

Meural Canvas II er en god idé, som også er flot gennemført. Skærmens billeder ligner ved første øjekast rigtige kunstværker.

af #Skærm #Netgear
9.0

Meural Canvas II skaber nærmest sin egen produktkategori. Det er en helt mat skærm, som er indrammet, så den ligner et maleri. Når skærmen er tændt og viser et billede, skal man lige kigge en ekstra gang for at opdage, at det ikke er et rigtigt lærred, der hænger på væggen.

Du kan overføre billeder via dit trådløse netværk, så skærmen skal bare sættes i en stikkontakt og indstilles; så er du klar til at udstille kunst for millioner hjemme i stuen.

Meural Canvas II skifter selv mellem billederne, men du kan også springe frem til et bestemt billede ved at vifte med hånden foran skærmen.

Du kan vælge at få vist billeder i en bestemt farve eller fra et bestemt kunstmuseum. Meurals abonnement giver adgang til over 30.000 billeder og koster cirka 500 kroner om året.

Hvis du hellere vil se på dine egne (gratis) billeder, kan du også det. Du skal bare give app’en adgang til dine billeder på telefonen.

Du kan styre skærmen, når du ikke er på samme netværk. Det er en fin funktion, fordi du så fx kan sende billeder af børnebørnene til en Meural Canvas II hjemme hos de stolte bedsteforældre.


+ Flot billede

+ Masser af billeder

– Meget dyr

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Meural Canvas II er en god idé, som også er flot gennemført. Skærmens billeder ligner ved første øjekast rigtige kunstværker.

Specifikationer

Mærke
Netgear
Størrelse
27 tommer
Opløsning
1920 x 1080 pixels
Format
16:9
Paneltype
AHVA
Højttalere
Nej
Mål
73,4 x 47,2 x 3,6 cm
Vægt
8,9 kg