Knapperne er flyttet om på bagsiden, så fronten har et rent og enkelt design.

HP E32k G5

E32k G5 er en god allround-skærm, hvor især den veludstyrede USB-hub er med til at gøre den attraktiv.

af Morten Skeldal Østergaard #Skærm #Hewlett Packard (HP)
8.5

Uanset om du vil se film eller arbejde med regneark, er HP E32k G5 en skærm, der leverer varen.

Billedet er på 32 tommer og i samme opløsning og format som de fleste tv-apparater i dag, så det meste indhold på de forskellige streamingtjenester passer perfekt til skærmen.

Lysstyrken er bedre end i gennemsnittet af de skærme, vi har testet, og farvegengivelsen og den stærke kontrast er også med til at løfte billedkvaliteten. Samlet set giver det et flot og levende billede, der klæder fotos og video.

Det store, skarpe skærmbillede spiller også godt sammen med Windows. Vi åbende uden problemer tre vinduer sammen side om side, og kunne arbejde med indholdet i dem alle på kryds og tværs.

Hvis du trækker et USB-kabel fra pc’en til skærmen, får du adgang til den gode, indbyggede USB-hub. Ved hjælp af den kan du tilslutte udstyr som mus og tastatur til skærmen, og hvis du bruger din bærbare pc sammen med skærmen, kan du lade den op med 65 watt med strøm fra skærmens USB-port.

Vi går normalt ikke så højt op i højtalerne i computerskærme, for lyden plejer ikke at være så overvældende. Men de to højtalere i HP-skærmen er faktisk så gode, at vi brugte dem til at se både Netflix og lytte til musik.

Ergonomisk er alt også, som det skal være. E32k G5 kan nemt skubbes op og ned, og du kan dreje den til siderne, tilte den og endda svinge den op på højkant, hvis du skal se noget indhold, der tager sig bedre ud på den led.

Det eneste, vi ikke brød os så meget om, var de lidt klodsede knapper på bagsiden af skærmen. Hvis du ofte har brug for at skifte indstillinger på din skærm, vil du nok blive træt af at famle rundt på bagsiden i tide i utide.


+ Fint billede

+ God ergonomi

– Besværlig indstilling af billedet

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

E32k G5 er en god allround-skærm, hvor især den veludstyrede USB-hub er med til at gøre den attraktiv.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Størrelse
31,5"
Opløsning
3840 x 2160 pixels
Kontrast
1000:1
Lysstyrke
350 cd/m²
Format
16:9
Tilslutning
3 x USB-A, 2 x USB-C, 1 x netværksstik (Ethernet), 1 x DisplayPort, 1 x HDMI
Paneltype
IPS
Højttalere
2 x 3 W
Betragtningsvinkel
178° / 178°
Elforbrug
39 w
Responstid
5 ms GtG
Mål
71,4 x 22,7 x 60,3 cm
Vægt
8,4 kg