AOC 27V5CE / BK
AOC har sparet de rigtige steder og bygget en skærm, som de fleste vil være tilfredse med.
AOC er gået efter at levere et godt billede til en overkommelig pris i skærmen 27V5CE – og det er lykkedes.
Du må leve med en del mangler, for du kan fx ikke dreje skærmen på foden, hvis du skulle få lyst til det. Der er også et meget sparsomt udvalg af tilslutninger. Faktisk får du kun én HDMI-indgang og en USB-C-port til fx en bærbar pc.
Skærmpanelet er IPS, og det giver fine, naturlige farver og nogle vide betragtningsvinkler, så du ikke behøver at se helt vinkelret på skærmen, for at kunne se billedet.
Skærmen er jævnt belyst, og billedet er faktisk så godt, at de fleste vil være tilfredse med at bruge 27V5CE som deres faste skærm til Windows-computeren. Læg dertil et par anstændige indbyggede højtalere, og du har en god allround-skærm til en fornuftig pris.
Som en ekstra bonus kan skærmen bruges som USB-hub, når du har sluttet den til computeren via et USB-C-kabel. Der sidder fire almindelige USB-porte i bunden af skærmen, så du fx nemt kan tilslutte mus og tastatur.
AOC kalder selv skærmen kantløs, men der er nu en meget smal kant rundt om skærmen. Det er dog ikke mere, end du uden problemer kunne stille to eksemplarer af 27V5CE ved siden af hinanden, hvis du skulle få lyst til at bruge to skærme.
+ God skærm til prisen
+ Indbygget USB-hub
– Få tilslutninger
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
AOC har sparet de rigtige steder og bygget en skærm, som de fleste vil være tilfredse med.
Specifikationer
- Mærke
- AOC
- Størrelse
- 27 tommer
- Opløsning
- 1920 x 1080 pixels
- Kontrast
- 1000:1
- Lysstyrke
- 300 cd/m²
- Format
- 16:9
- Tilslutning
- HMDI, USB-C
- Paneltype
- IPS
- Højttalere
- 2 x 3 watt
- Betragtningsvinkel
- 178 °/178 °
- Elforbrug
- 30 watt
- Responstid
- 4 ms
- Mål
- 61,3 x 36,3 x 4,4 cm
- Vægt
- 3,49 kg