Test af Acer Predator XB252Q

Acer Predator XB252Q

Acer Predator XB252Q er en vanvittig hurtig skærm med G-Sync-teknologi. Men det er ikke nødvendigvis nu, du bør opdatere.

af SLO #Skærm #Acer
8.1

Der er ingen tvivl om, at Acer Predator XB252Q er en skærm i absolut topklasse. Men om du skal storme ud og købe den, afhænger af din nuværende skærm, dit behov – og ikke mindst størrelsen på din tegnebog.

Predator XB252Q er nem at sætte op. Et simpelt klik-på-system med ét enkelt trin gør fortidens møjsommelige samlingssystemer til skamme. Skærmen kan køres op og ned af standeren, så du altid kan finde en position, der passer til dig.

Det er en nødvendig funktion, især når panelet er TN, der tilbyder høj opdateringsfrekvens på bekostning af dårligere farve- og kontrastforhold og ringere betragtningsvinkler som på IPS-paneler.

Acer Predator XB252Q er lynhurtig

Med 240 Hz er Acer Predator XB252Q lynende hurtig. Er du spilnørd betyder det, at objekter i spillet bevæger sig markant mere flydende, end hvis du spiller på en kontorskærm på 60 Hz.
Spiller du ikke, betyder det, at musemarkøren bevæger sig meget mere flydende – nærmest skøjter – henover skærmen i Windows.

Skifter du fra 240 Hz til 60 Hz føles det bogstaveligt talt som om musen hakker på Skrivebordet.

Når det så er sagt, så påstår kritiske røster, at dine øjne ikke kan følge med, når skærmen når over 120 Hz – og at der reelt set ikke bør være forskel på 120 Hz og 240 Hz. Jeg skal undlade at indlade mig på det fysiologiske, men for mig personligt er det vitterligt ikke til at se forskel.

Det betyder samtidig, at hvis du allerede ejer en skærm med 120 Hz, så bør du måske vente til pc-skærmteknologien udvikles yderligere med eksempelvis HDR, før du skifter ud.

Nvidia G-Sync gør billedet flydende

Der hvor der til gengæld er forskel at mærke, er med det indbyggede Nvidia G-Sync-teknologi. Har du et Nvidia-grafikkort, vil du mærke, at objekter i spil er meget mere flydende. Teknologien låser din skærms opdateringsfrekvens (hertz) med dit grafikkorts skærm-ydelse (FPS), så det matcher. Det gør, at billedet konstant står knivskarpt. Og det kan mærkes.

Acer Predator XB252Q har indbyggede højtalere, der er jævnt ringe. Jeg er med på, at panelet er tyndt, men højtalerne er så elendige, at jeg knap kan høre, hvad der foregår i en almindelig nyhedsudsendelse. Det er set bedre.

 

+ Lynhurtig opdateringshastighed
+ G-Sync-teknologi
– En smule dyr

Find den billigste pris på Acer her:
Pricerunner

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Skærmen er utvivlsomt lynhurtig, og G-Sync-teknologi gør oplevelsen god. Men 3600 kroner er en høj pris, hvis du allerede har en udmærket skærm.

Specifikationer

Mærke
Acer
Størrelse
24,5"
Opløsning
1920 x 1080 (Full HD)
Kontrast
1000:01
Lysstyrke
400 Nit
Format
16:9
Tilslutning
DisplayPort & HDMI 2.0
Paneltype
TN
Højttalere
Ja - 2x Stereo
Betragtningsvinkel
170 grader horizontal / 160 grader vertikal
Elforbrug
23 W
Responstid
1 ms
Mål
55 x 50 x 7 cm
Vægt
4,3 kilo