Netgear M2 er ganske kompakt. Den betjenes direkte på skærmen.

NETGEAR Nighthawk M2 MR2100

Trådløs router med mobilforbindelse og mulighed for batteridrift.

af Henrik Ræder Clausen #Router #Netgear
8.4

Netgears Nighthawk M2 er en trådløs router, der bruger en 4G-mobilforbindelse til at give trådløst og kablet netværk overalt. Det indbyggede batteri lader hurtigt op, og holder næsten en dag. Enheden er nem at sætte op og bruge, men ydelsen lever ikke op til almindelige faste internetforbindelser.

For at tage routeren i brug skal der først monteres et SIM-kort i mikro-format. Det dækkes med routerens store batteri, og derefter med en bagplade. Enheden tilsluttes den medfølgende USB-C lader, og startes med et tryk på en knap. Så åbner en lille guide på den berøringsfølsomme skærm, der spørger til det vigtigste. Et par minutter efter er det trådløse netværk sat op.

Vores test i et almindeligt byområde viste noget mere beskedne 8,4 Mbit/sekund, men det er selvfølgelig afhængigt af netværksdækningen, der hvor du bor.

Enhedens trådløse netværk har to frekvensbånd, et på 5 GHz og et på 2,4 GHz, samt en tilslutning til kablet netværk. Den lokale netværkshastighed på 5 GHz-båndet målte vi til 341 Mbit/sekund, hvilket er en del lavere end de fleste trådløse routere. Vi havde også forventet en beskeden rækkevidde, men blev positivt overraskede ved at se den lille router nå næsten lige så langt som de bedste, vi har testet.

I daglig brug er routeren diskret og effektiv, men internetforbindelsen virker træg. Det skyldes en ping-tid (reaktionstid), som vi målte til 50 millisekunder, omkring ti gange så meget som almindelige trådløse net. Det kan mærkes på komplekse websider, og det er et problem i hurtige spil som CounterStrike.

Som sagt klares den grundlæggende opsætning på enhedens indbyggede skærm. Der er flere indstillinger på administrationssiderne, som er pænt opbygget og på norsk, men ikke på dansk. Ved at tilslutte en USB-nøgle kan routeren også bruges som medieserver, men lidt overraskende er det ikke muligt at bruge USB-enheder til fildeling i netværket.


+ Nemt at sætte op
+ Batteriet holder længe
– Moderat ydelse
– Træghed i forbindelsen

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Har du brug for trådløst netværk på farten, er Nighthawk M2 en fin løsning. Men det er ikke en god erstatning for almindelige netværk.

Specifikationer

Mærke
Netgear
Trådløs standard
Wi-Fi 5
Kabelnetværk/ethernet
Gigabit Ethernet
Netværksporte
1
USB-porte
1 x USB C, 1 x USB 3.0
Elforbrug
Batteridrevet
Mål
10,6 x 10,6 x 2,0 cm
Angivet hastighed
2 Gbit/s
Andet
Vægt: 240 gram
Målt hastighed
8,4 Mbit/s