AVM FRITZ!Box 4060
FRITZ!Box 4060 giver dig det nye Wi-Fi 6 og en lynhurtig netværksport. Du kan endda starte dit eget mesh-netværk med denne router.
AVM’s nye router er lynende hurtig og rummer en række gode ekstrafunktioner.
Mange af det tyske firma AVM’s routere er kendetegnet ved at rumme et indbygget ADSL-modem. I Danmark har mange i dag internet via fiber eller kabel-tv-kablerne, og så er det indbyggede modem unødvendigt. I FRITZ!Box 4060 er der intet indbygget modem, så du skal blot koble routeren på dit eksisterende modem/router fra internetudbyderen. Det kan foregå via den lynhurtige WAN-port, der kan overføre med 2,5 Gbit/s – samme svimlende hastighed, som du kan få hos nogle fiberudbydere, hvis du bor det rigtige sted i landet.
I vores målinger nåede vi hastigheder på over 900 Mbit/s via 5 GHz-netværk og mere end 500 Mbit/s på 2,4 GHz. Det er en glimrende ydelse, der især kan give dine ældre 2,4 GHz-enheder masser af kapacitet på nettet. Med styresystemet FritzOS, der findes på alle AVM’s routere, kan du løbende tilføje fx repeatere, powerline-adaptere og andet udstyr og føje det til det mesh-netværk, som FRITZ!Box 4060 automatisk opretter.
Der er også mulighed for at tilslutte en USB-nøgle eller ekstern harddisk til routeren og bruge den indbyggede NAS-funktion. Så dukker filerne på USB-nøglen op som en enhed på dit netværk, hvor alle i familien kan dele filer.
Det eneste minus ved FRITZ!Box 4060 er en manglende netværksport i forhold til de fleste andre routere. Der er én netværksport til dit internetmodem, og så kun tre porte til dit øvrige udstyr.
+ Imponerende trådløse hastigheder
+ Lynhurtig 2.500 Mbit netværksport
– Der er kun tre netværksporte
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
FRITZ!Box 4060 giver dig det nye Wi-Fi 6 og en lynhurtig netværksport. Du kan endda starte dit eget mesh-netværk med denne router.
Specifikationer
- Mærke
- AVM
- Trådløs standard
- Wi-Fi 6
- Kabelnetværk/ethernet
- 1 Gigabit + 2,5 gigabit
- Netværksporte
- 3
- Mål
- 21 x 17 x 8,1 cm
- Angivet hastighed
- 2.400 + 2.400 Mbit + 1.200 Mbit