Opera Browser 50

Opera-browseren er næsten lige så gammel som Internet Explorer, og der findes derfor masser af gode og relevante udvidelser, så du kan åbne enhver hjemmeside med den.

af Mathias Alsted Lund Flinck #Programmer apps spil #Opera
9.0

Som en af de mindre udbredte browsere har folkene bag Opera forsøgt at adskille sig fra de større konkurrenter – og det er lykkedes for dem. Med en portion smarte funktioner er Opera et godt valg, hvis du vil beskytte privatlivet.

En såkaldt VPN (“virtual private network”) i browseren kan forhindre hjemmesider i at følge din færden på internettet. Stort set alle websider indsamler oplysninger om din adfærd og dine brugermønstre, men med VPN-funktionen slået til gør du det særdeles vanskeligt for dem at blive klogere på, hvem du er, og målrette annoncer efter de oplysninger.

Dykker du ned i Operas indstillinger, kan du desuden både skrue op for indlæsningshastigheden og ned for strømforbruget. Turbo-funktionen komprimerer nemlig data og sørger for, at du kan åbne hjemmesider endnu hurtigere, mens batterisparetilstanden i bedste fald giver dig 50 procent længere tid på nettet – i daglig brug vil det være knap så meget, er vores erfaring.

Opera er dog desværre bestemt ikke feltets hurtigste til at starte med adskillige faner åbne eller til at indlæse hjemmesider. I gennemsnit er browseren et par sekunder langsommere end konkurrenterne og bruger mange ressourcer.

Indlæsningstid: 8 sekunder
Opstart med fem faner: 5,7 sekunder
HTML5-understøttelse: 528/555 point
Tilføjelsesprogrammer: Ca. 2.000

+ Beskytter privatlivet
+ Smart menubjælke
– Lidt sløv
– Ressourcekrævende

Hent Opera her!

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Selvom Opera er helt tilbage fra 1996 kan man ikke mærke alderen, når man bruger browseren. Opera er hurtig, moderne i sit udtryk og virker med masser af udvidelser.

Specifikationer

Mærke
Opera
Funktioner
Popop-blokering, privatbrowsing, kodeordsmanager, faneblade, masser af udvidelser
Sprog
Dansk
Andet
Javascript testet med: http://browserbench.org/JetStream