App'ens funktioner præsenteres på en masse små kort.

McAfee Security: Antivirus VPN

McAfee Security er ikke den mest overskuelige sikkerheds-app, vi har prøvet.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #McAfee
7.6

McAfee Security er en omfattende sikkerhedspakke til din Android-telefon, men brugervenligheden halter lidt.

Du får blandt andet browser-beskyttelse mod skadelige websider og scanning af dit trådløse netværk. Den centrale funktion er dog scanning af apps og filer på din telefon og beskyttelse mod virus, og det klares næsten til topkarakter. McAfee Security opdagede alle de kendte trusler, den blev udsat for i vores test. Det kneb lidt mere med de helt nye former for skadelig software, hvor app’en kun stoppede 99,8 procent. Der var slet ingen falske advarsler (altså hvor ellers sikre apps fejlagtigt bliver udpeget som farlige).

App’ens udvalg af funktioner præsenteres på små kort, hvor du så kan trykke dig videre til de forskellige funktioner. Der mangler en prioritering af funktionerne, så de vigtigste er nemmere at få øje på. Scanning af telefonen optræder fx bare som et kort mellem alle andre.

Hvis du bruger gratisudgaven af McAfees sikkerheds-app, må du finde dig i, at en del af kortene leder videre til betalingsfunktioner, men det er i de fleste tilfælde angivet på kortet.

Vi afprøvede den indbyggede VPN, som gør din forbindelse til nettet krypteret og privat, men vi blev smidt af VPN-serveren et par gange, så vi måtte oprette forbindelsen igen.

Vi kunne ikke måle nogen effekt på telefonens batteritid, når McAfee Security kørte i bagrunden, og app’en sløvede heller ikke vores testtelefon mærkbart ned. Det var desuden begrænset, hvor meget den brugte internetforbindelsen, da vi først havde hentet og installeret app’en.


+ Ingen falske advarsler

+  Uskadeliggjorde alle kendte trusler

– Lidt svær at overskue


Prisen er for 1 års beskyttelse af 1 enhed.

Den tekniske del af testen blev udført af det tyske firma AV-TEST Institute: https://www.av-test.org

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

McAfee Security er ikke den mest overskuelige sikkerheds-app, vi har prøvet.

Specifikationer

Mærke
McAfee
Funktioner
Antivirus til Android
Styresystem
Android
Sprog
Dansk og andre nordiske sprog