Du skal vide lidt om backup i forvejen for at få det fulde udbytte af Macrium Reflect 7.

Macrium Reflect 7 Home Edition

Macrium Reflect 7 er et omfattende backup-program, og for de fleste vil gratisudgaven faktisk være rigeligt.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #Macrium
7.2

Macrium Reflect 7 er et komplet backup-program, der både kan sikkerhedskopiere enkelte filer og gemme en tro kopi af hele drev fra pc’en.

Installationen af programmet er ret omstændelig, og kan godt virke forvirrende for nybegyndere. Du henter først et miniprogram, som så skal åbnes og aktiveres, før selve programmet hentes.

Når først programmet kører, er det et effektivt værktøj til sikkerhedskopiering. Kopieringen af et helt drev til en ekstern harddisk går hurtigt og uden problemer.

Når du vil foretage en sikkerhedskopiering, må du dog klare meget af det hårde arbejde selv. Fra hovedvinduet kan du se alle drev på pc’en, og her kan du vælge, hvad der skal kopieres. Vi savner en ordentlig guide, der kan tage os i hånden og hjælpe os gennem opsætningen af fx en tidsindstillet backup. Andre programmer gemmer de mest avancerede funktioner lidt af vejen, så det er nemmere at komme igang, hvis man bare vil oprette en banal sikkerhedskopi af en mappe.

Der er mange smarte funktioner i Reflect 7. Vi kunne fx åbne billedet af et drev i Windows og hive enkelte filer og mapper ud, som om det var et helt almindeligt drev. Funktionen Image Guardian beskytter desuden dit sikkerhedskopierede “billede” af harddisken i at blive ramt af ransomware. Det er den type angreb, hvor et lyssky typer krypterer dine filer og så kræver en løsesum for at dekryptere dem igen.

Reflect 7 er et omfattende program, og det kan godt virke lidt overvældende med de mange funktioner. Macrium Reflect kan også hentes i en gratis version, der hedder Macrium Reflect Free, og den vil nok være det bedste valg for de fleste, for den har de vigtigste backup-funktioner.


+ Mange avancerede backup-funktioner

– Ikke så brugervenligt

– Besværlig installation

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Macrium Reflect 7 er et omfattende backup-program, og for de fleste vil gratisudgaven faktisk være rigeligt.

Specifikationer

Mærke
Macrium
Funktioner
Backup
Styresystem
Windows 10
Sprog
Engelsk