YouTube Music Premium ligner andre musiktjenester, men når du klikker på en sang, får du ofte også en musikvideo.

YouTube Music Premium

YouTube Music Premium kan ikke helt hamle op med rene musikstreamingtjenester som Spotify.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #Google
6.9

Google har lukket sin musiktjeneste, Google Music, og erstattet den med YouTube Music. Tjenesten fungerer både som en underafdeling af YouTube og som en selvstændig app, du kan hente til din telefon — hvad enten det er en iPhone eller en Android-model.

YouTube Music er halvt musikstreaming og halvt musikvideo-tjeneste, og den lykkes desværre ikke 100 procent med nogen af delene. Vi afprøvede betalingsudgaven af YouTube Music, som har fået tilføjet ordet “Premium” i slutningen af navnet. De vigtigste fordele ved YouTube Music Premium er, at du slipper for, at din musik hele tiden afbrydes af reklamer – og så kan du i øvrigt lytte til musik på din telefon, når skærmen er slukket, og når du ikke har adgang til internettet. Hvis du ikke synes, at du har brug for disse fordele, kan du faktisk bare benytte YouTube Music helt gratis.

I modsætning til musikstreaming-tjenester som Spotify suppleres musikken som udgangspunkt af en musikvideo i YouTube Music. Du kan dog ikke regne med, at der altid følger en video med, for nogle musiknumre på YouTube Music ledsages blot af et billede af coveret til det album, du lytter til.

Lydkvaliteten på YouTube Music halter også efter de rene musiktjenester. Der er stor forskel på kvaliteten fra nummer til nummer, men generelt er lyden på niveau med en MP3-fil i middelmådig kvalitet.

YouTube Music Premium koster 99 kroner om måneden, men for 119 kroner om måneden får du premium-udgaver af både YouTube og YouTube Music. Denne pris for at slippe for reklamer på såvel YouTube som YouTube Music kan måske virke fristende, hvis du er storforbruger af de to tjenester, men som ren musiktjeneste er YouTube Music Premium ikke pengene værd i sig selv.


+ Lyden suppleres af video

+ Reklamefinansieret gratisudgave

– Lav lydkvalitet

 

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

YouTube Music Premium kan ikke helt hamle op med rene musikstreamingtjenester som Spotify.

Specifikationer

Mærke
Google
Funktioner
Musik- og musikvideo-streaming
Styresystem
Android, iOS og din internetbrowser
Sprog
Dansk