F-Secure Safe kan også styre adgangen til computeren, så pc'en fx ikke kan bruges efter et bestemt tidspunkt.

F-Secure Safe

F-Secure Safe beskytter effektivt mod virus på både pc, tablet og telefon.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #F-Secure
9.8

Med sikkerhedspakken Safe fra finske F-Secure får du en omfattende beskyttelse af både pc, tablet og tablet.

Det bliver svært at finde et mere effektivt antivirusprogram til Windows end F-Secure Safe. Programmet fangede simpelt hen alle de virusser, det blev udsat for i vores test. Og det var bare en ekstra bonus, at der heller ikke var nogen falske advarsler, hvor sikre filer blev markeret som skadelige.

Der findes andre programmer, der har lige så effektiv beskyttelse af pc’en, men F-Secure Safe skiller sig ud ved, at det kun belaster computerens ressourcer meget let. Vores målinger viste, at antivirusprogrammet næsten ingen indvirkning har på, hvor hurtigt pc’en kan køre andre programmer eller åbne hjemmesider i din internetbrowser.

F-Secure Safe giver dig også ekstrafunktioner som forældrekontrol, hvor du kan sætte grænser for, hvor meget og hvornår en enhed kan bruges.

Pakken, vi testede, giver mulighed for beskyttelse af tre enheder i et år. Du vælger selv, om det skal være telefoner, tablets eller Windows-pc’er.

På websiden My F-Secure får du et fint overblik over, hvilke enheder du har installeret F-Secure Safe på, og om du har flere licenser tilbage i dit abonnement til fx at installere programmet på endnu en pc. Det er også her, du kan ændre dine kontoindstillinger og styre brugen af de tilknyttede enheder.

Vi testede F-Secure Safe i samarbejde med det uvildige tyske sikkerhedsfirma AV Test, der brugte sin omfattende samling af computervirusser til at teste programmets effektivitet. Du kan læse mere om AV Test her: www.av-test.org


+ God virusbeskyttelse

+ Lavt ressourceforbrug

+ Ingen falske advarsler

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

F-Secure Safe beskytter effektivt mod virus på både pc, tablet og telefon.

Specifikationer

Mærke
F-Secure
Funktioner
Antivirus
Styresystem
Windows, Android, iOS, MacOS
Sprog
Dansk