BullGuard Internet Security indholder – modsat mange andre sikkerhedspakker – et simpelt, men godt backup-program.

Bullguard Internet Security

BullGuard Internet Security leverer solid beskyttelse og sikkerhed, men kunne have en mere tidssvarende brugerflade.

af Niklas Ernst #Programmer apps spil #Bullguard
8.0

Med BullGuard Internet Security får du et antivirusprogram, der byder på de mest grundlæggende funktioner. Brugerfladen er inddelt i syv punkter: Antivirus, Firewall, Backup, Sårbarheder, Game Booster, PC Tune Up og Parental Control.

Den vigtigste af disse er Antivirus. BullGuard Internet Security klarer sig godt, finder de trusler, den skal, på computeren og scorer højt på sikkerhed og beskyttelse. En god detalje er desuden, at programmet også scanner efter rootkits, som kan være svære for mange programmer at finde.

Til gengæld er programmet ikke særlig intuitivt bygget op, hvilket fx kommer til udtryk, når du skal vælge, hvor ofte programmet skal scanne computeren. Her skal du ind i de avancerede indstillinger og ændre i de profiler, der allerede eksisterer, hvis du fx vil have programmet til at scanne computeren en gang om dagen eller en gang om ugen. Som udgangspunkt skal du manuelt scanne computeren med programmet.

Bloker bestemte elementer

Med BullGuard Internet Security får du mulighed for at blokere for både hjemmesider og programmer. Det er smart, hvis der er mindreårige, der bruger computeren, og som ikke skal ende de forkerte steder. Det er nemt at sætte op, og det blokerer effektivt for både hjemmesider og programmer på computeren.

Ligeledes indeholder BullGuard Internet Security en enkel, men ganske habil backup-funktion. Her får du mulighed for enten dagligt, ugentligt eller månedligt at tage backup til en harddisk eller onlinetjenester som Dropbox eller Google Drev.


+ Indbygget backup

+ Muligt at blokere hjemmesider

– Ikke så intuitivt

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

BullGuard Internet Security leverer solid beskyttelse og sikkerhed, men kunne have en mere tidssvarende brugerflade.

Specifikationer

Mærke
Bullguard
Funktioner
Antivirus
Styresystem
Windows 10, 8, 7
Sprog
Dansk