WinOptimizer 15 rengør og optimerer din maskine for altid at få maksimal ydelse.

Ashampoo WinOptimizer 15

WinOptimizer 15 hjælper dig med at beskytte, rengøre og optimere din computer, så den hele tiden kan yde det ypperste.

af Torben R. Simonsen #Programmer apps spil #Ashampoo
9.1

Selv helt nye pc’er bliver hurtigt langsommere og fyldt med unødigt mange filer og forældede indstillinger. Det kan være et møjsommeligt arbejde at rydde op efter diverse gratis eller forinstallerede programmer, men WinOptimizer 15 fra Ashampoo gør besværet til en leg. Version 15 er den nyeste udgave af programmet, og det er især brugervenligheden, som det tyske selskab har arbejdet med at forbedre.

Når du åbner programmet ankommer du til et instrumentbræt, med de vigtigste funktioner, hvor du med få klik kan optimere forskellige forhold på maskinen og rydde op i junglen af ubrugte ting. Det fungerer godt, og instruktionerne er enkle og til at forstå. Det nye brugerinterface betyder dog ikke, at du som øvet bruger ikke længere selv kan gå på opdagelse i at optimere eller undersøge dine ressourcer nærmere, hvilket gør WinOptimizer til 15 et af de mest omfangsrige optimeringsværktøjer på markedet. Mulighederne er endog blevet endnu flere. Blandt andet er der kommet et helt nyt modul, hvor du kan arbejde med de nye privatlivsindstillinger i Windows 10, så du får endnu bedre kontrol over, hvad du vil dele med Microsoft og resten af verden for den sags skyld.

Selve optimeringsprogrammet har også fået en overhaling, så funktioner som fx find dubletter og undelete nu er betydeligt hurtigere end i den tidligere version.

 

+ Brugervenligt intrumentbræt

+ Automatiserede optimeringer

+ Gode muligheder for individuelle indstillinger

– Lidt dyrt i forhold til gratis alternativer

 

Kan købes her:
www.ashampoo.com

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Brugervenlig optimering og udrensning på din computer med blot et par klik med musen.

Specifikationer

Mærke
Ashampoo
Funktioner
Optimering og hovedrengøring af din computer.
Styresystem
Windows 10, Windows 8 / 8.1 og Windows 7
Systemkrav
Enhver computer der kører et af ovenstående operativsystemer fornuftig.
Sprog
Norsk, svensk og finsk