Ashampoo Video Converter

Nem og effektiv videokonvertering.

af Mikkel Jacobsen #Programmer apps spil #Ashampoo
9.5

Videokonvertering kan være en irriterende tung affære, men dette program fra Ashampoo gør det faktisk til en ret smal sag. Det er så nemt som at trække en eller flere videoer ind i programmet, vælge et format, en destination, og så trykke på en tast. Mere arbejde kræver det ikke.

Programmet er ikke spændende at se på, men det gør ikke det store, når det til gengæld er nemt at overskue og betjene. Der er udelukkende gjort plads til de funktioner, som er strengt nødvendige. Der er absolut intet fyld eller lir.

Når man konverterer en video, er det som regel, fordi man har et helt bestemt videoformat i tankerne. Men hvis der er tvivl om, hvilket der skal bruges på fx en tablet eller en spilkonsol, har programmet en gennemtænkt menu, hvor det er let at se, hvilket format der skal vælges for at få det rigtige resultat. Om det så skal være et format til noget så bedaget som en iPhone 3S, så har Ashampoo Video Converter taget højde for det.

Du kan også bede programmet om at sætte en eller flere videoer sammen i forlængelse af hinanden, noget der normalt skal gøres i et decideret videoredigeringsprogram.

Konverteringerne går ikke hurtigt, men det gør ikke så meget, for resultaterne af mine tests var glimrende.

 

Kan købes her:

www.ashampoo.com

+Nemt at bruge
+Gode resultater
+Understøtter mange formater

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis du har ledt efter et simpelt, men kraftfuldt program til videokonvertering, behøver du ikke lede længere.

Specifikationer

Mærke
Ashampoo
Funktioner
Videokonvertering
Styresystem
Windows
Sprog
Engelsk, svensk, norsk, finsk