På fanebladene styrer du selv, hvor avanceret programmet skal være.

Photoshop Elements 2019

Avanceret billedbehandling på en brugervenlig måde i et program, der tilpasser sig brugerens evner og behov.

af Morten Skeldal Østergaard #Programmer apps spil #Adobe
9.3

Photoshop er så dominerende indenfor billedbehandling, at selve det at redigere et billede ofte blot kaldes at “photoshoppe”. Desværre er Photoshop også hundedyrt, så det bruges mestendels af professionelle som fotografer eller reklamefolk. For alle os andre laver Adobe, som er firmaet bag Photo-shop, en både billigere og mere brugervenlig udgave kaldet Photoshop Elements.

Photoshop Elements 2019 er den seneste udgave af programmet, og uanset om du har prøvet tidligere versioner eller ej, er det meget nemt at komme i gang med at redigere dine billeder.

Du bydes velkommen af en startskærm, der spørger dig, hvad du gerne vil gøre med dit billede. Du kan vælge alt lige fra at skifte baggrunden på et billede til at se en oversigt over billeder taget på et bestemt sted. Startskærmens imødekommenhed går igen i selve programmet.

Det er virkelig smart bygget op omkring tre faneblade: “Quick”, “Guided” og “Expert”. Det betyder, at du selv kan vælge, hvor avanceret programmet skal være. Klikker du på “Quick”, har du kun de mest basale (og mest brugte) redskaber til beskæring, fjernelse af røde øjne og indtastning af tekst hen over dit billede.

Under fanebladet “Guided” tager programmet dig i hånden og hjælper dig med at udføre en bestemt forbedring af dit foto. Du kan fx vælge Brightness and Contrast. Så vises dit billede ved siden af to skydere, som du kan flytte rundt på, indtil dit billede ser ud, som du gerne vil have det.

Fanebladet “Expert” giver dig alle redskaberne i Photoshop Elements, som du så kan bruge til at forbedre dit oprindelige foto. Det eneste rigtige problem med Photoshop Elements 2019 er, at det ikke findes på dansk.


+ Meget brugervenligt

+ Mange gode funktioner

– Ikke på dansk

 

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Avanceret billedbehandling på en brugervenlig måde i et program, der tilpasser sig brugerens evner og behov.

Specifikationer

Mærke
Adobe
Styresystem
Windows 7, Service Pack 1 eller nyere
Systemkrav
Processor på 2 GHz eller hurtigere, 4 gigabytes RAM (gerne mere)
Sprog
Engelsk