HP Envy Pro 6420

Envy Pro 6420 er en billig printer, og det skinner igennem i blandt andet fotoudskrifter, der mangler kontrast og dybde.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Hewlett Packard (HP)
6.4

HP Envy Pro 6420 er printeren til dig, der vil have en flot, hvid alt-i-én printer til en god pris.

På den anden side bør du holde dig fra denne printer, hvis du udskriver meget, for det bliver simpelt hen en alt for dyr og besværlig oplevelse.

Envy Pro 6420 har samlet tre farver i en enkelt blækpatron, så du må udskifte hele patronen, så snart du løber tør for én af farverne. Det sorte blæk har sin helt egen patron.

Der er plads til 100 ark i  papirbakken i bunden af printeren – altså kun en femtedel af en normal pakke printerpapir. Det er med til at give printeren sin elegante, lave profil, men det betyder også, at der ofte skal lægges nyt papir i.

Udskrift af tekst og fotos står så skarpt, som man kan forvente  sig af en printer i dag. Det er gengivelsen af farver, der for alvor viser forskellen på de bedste og de billigste blækprintere. Vi printede vores testark og en serie feriefotos, og det var tydeligt, at Envy Pro 6420 havde problemer med de mørke nuancer i fotos. Sorte områder i billedet var matte, og det fik billederne til at virke flade og lidt kedelige. Printeren kan bruges, hvis du bare hurtigt vil have et billede ud på papir,  men det er ikke en egentlig fotoprinter.

Envy Pro 6420 kan også scanne og tage fotokopier. Betjeningen er lige simpel nok, og det ville have været rart med en lille skærm til fx at vise en indstillingsmenu.


+ Billig

+ Enkelt design

– Kun to blækpatroner

– Lidt sløje fotoudskrifter

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Envy Pro 6420 er en billig printer, og det skinner igennem i blandt andet fotoudskrifter, der mangler kontrast og dybde.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Alt-i-én blækprinter
Farve eller S/H
Farve
Papirstørrelse
A4
Opløsning printer
4800 x 1200 DPI
Opløsning scanner
1200 x 1200 DPI
Antal blækpatroner
2
Tilslutninger
USB-kabel og trådløst netværk
Netværk
Wi-Fi 5
Mål
432,5 x 361,1 x 174 mm
Papirskuffe
100 ark
Farvesider pr. minut
7
S/H sider pr. minut
10