HP Envy Photo 6230

HP Envy Photo 6230

En god fotoprinter med sin egen blækleveringsservice.

af Morten Skeldal Østergaard #Printer #Hewlett Packard (HP)
7.8

Envy Photo 6230 virker ret stor, når den er pakket ud og står på bordet. Når man åbner lågen til scanneren i toppen, kan man da også se, at glaspladen i A4-størrelse er omkranset af en bred plastikkant hele vejen rundt. Men printeren udnytter sin størrelse godt: Der er nem adgang til de to papirbakker i bunden, så det går stærk med få fyldt printeren op igen, når bakken er tom.

HP Envy Photo 6230 ville være en ret almindelig kontorprinter, hvis det ikke lige var for én ting: Den kan selv bestille nyt blæk, når den løber tør.

Den er en del af HP’s Instant Inkprogram, hvor du kan indtaste dine betalingsoplysninger, og så sørger printeren for selv at bestille, når blækpatronerne er ved at være tomme. Du skal oprette et abonnement baseret på det antal sider, du cirka printer om måneden.

Det billigste abonnement er faktisk gratis, hvis du kan holde dig under 15 sider per måned.

Det dyreste koster 89 kroner om måneden for op til 300 sider. Hvor man før i tiden brugte en pc til at koble printeren til og foretage de underindledende indstillinger, kan det i Envy Photo 6230 faktisk klares med en smartphone og HP’s gratis udskriftsapp.

Selve udskrifterne er vellykkede, men de udskrevne fotos mangler ofte dybde, fordi de sorte områder af det oprindelige billede, vises som en meget mørk grå på udskriften. Der er en markant forskel i forhold til printere med en ekstra sort fotopatron. Dette er først og fremmest en kontorprinter til dokumenter, men det gør den til gengæld også godt.

Jeg nåede ikke at printe patronerne helt tomme i testperioden, men blækniveauet så ud til at synke forholdsvis hurtigt. Det er dog ikke noget problem, hvis man er en del af Instant Ink, for så kender du i hvert fald prisen på dine månedlige udskrifter.

Udskriftshastigheden er fin, og det er generelt en god lille printer, der snildt kunne have kostet et par hundrede kroner mere, uden at jeg ville have løftet et øjenbryn.

 


+ Gode dokumentudskrifter

+ Smart blækabonnement

– Bruger blækket hurtigt

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

HP's printer kunne uden problemer have kostet et par hundrede mere.

Specifikationer

Mærke
Hewlett Packard (HP)
Type
Blækprinter
Papirstørrelse
A4
Opløsning printer
Optimerede farver med op til 4800 x 1200 dpi
Opløsning scanner
Op til 1200 dpi
Antal blækpatroner
2
Netværk
1 Wi-Fi 802.11b/g/n