Din telefon vil aflade Urban Solar Powerbank hurtigere, end powerbanken kan lades op af solens lys.

Sandberg Urban Solar Powerbank 10000

Urban Solar Powerbank 10000 er en slank og praktisk powerbank, men solcelleopladningen kræver en del tålmodighed.

af Morten Skeldal Østergaard #Powerbank #Sandberg
7.7

Urban Solar Powerbank er praktisk tilbehør til campingferien eller en lang vandretur, men den kræver kraftigt solskin for at kunne lade helt op ved hjælp af de indbyggede solceller.

Hele den ene side af den slanke powerbank er dækket af solceller. Vi lagde Urban Solar Powerbank ud i haven og rettede den til, så solens stråler ramte vinkelret ind på pladen med solcellerne. En lille grøn lysdiode viste, at batteriet var i gang med at blive ladet op. Vi forlod powerbanken i højt humør, men da vi kom tilbage hen på eftermiddagen, var batteriet kun ladet cirka en fjerdedel op.

Vi testede dog powerbanken henover nogle dunkle og overskyede vinterdage, og det er naturligvis ikke de mest optimale forhold. På vores breddegrader giver solcelleopladning bare bedst mening i sommerhalvåret. Sandbergs powerbank kan heldigvis lige så godt bruges som et almindeligt eksternt batteri, der oplades i stikkontakten, og så er det bare rart at have den ekstra mulighed med solcellerne i baghånden.

Når strømmen skal ud af Urban Solar Powerbank, går det heldigvis noget hurtigere end solcelleopladningen. Du kan hurtigoplade med 15 watt ved hjælp af QuickCharge, hvis din telefon har det, og med 10.000 milliamperetimer, er der også strøm nok til din tablet.

Der er et virkelig godt udvalg af tilslutningsmuligheder i enden af Urban Solar Powerbank. Du kan fx både oplade den via USB C og Micro-USB, og der er to USB-porte til at tilslutte ting, der skal oplades.


+ Gode tilslutninger

+ Hurtigopladning

– Langsom solcelleopladning

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

Urban Solar Powerbank 10000 er en slank og praktisk powerbank, men solcelleopladningen kræver en del tålmodighed.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kapacitet
10.000 mAh
Tilslutninger
2 x USB, USB C, Micro-USB
Vægt
242 gram