Inde i lygten gemmer sig et USB-stik til ladning af fx en telefon.

Sandberg Survivor Torch Powerbank, 10400 mAh

Lys, nødhammer og powerbank i ét produkt.

af Morten Skeldal Østergaard #Powerbank #Sandberg
8.1

Hvad laver en lommelygte i et computerblad, kunne man spørge sig selv, når man ser billedet af Sandberg Survivor Torch. Svaret gemmer sig bag LED-lampen, som kan kan skrues af. Inde i lygten gemmer sig nemlig et USB-stik til opladning af din telefon eller andet udstyr.

Her finder du også et micro-USB-stik til opladning af lommelygten. Ved siden af de to stik viser fire LED-lamper hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet.

Den lysende powerbank har en kapacitet på 10.400 mAh. Det er nok til cirka tre opladninger af en smartphone – alt efter hvor strømslugende, den er.

Selve lygten er ret kraftig med en lysstyrke på 200 lumens. I den modsatte ende af lampen sidder en nødhammer af den type, som man bruger til at smadre bilruder med i en nødsituation. Der er også krog med en indbygget kniv, som kan bruges til at skære en sikkerhedssele over med.

Powerbanken er IP68-certificeret. Det betyder blandt andet, at den kan tåle at ligge under vand.

Survivor Torch Powerbank er med sine lidt specielle funktioner ideel til at ligge i bilen, så den er ved hånden, hvis uheldet skulle være ude.

 

Kan købes her:

www.sandberg.it

 

+ Kraftig lygte

+ Vandtæt

+ Nødhammer og seleskærer

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Sandbergs USB-lommelygte er god at have liggende i bilen til en nødsituation.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kapacitet
10400
Tilslutninger
micro-USB, USB
Mål
226 x 44 x 44 mm
Vægt
315 gram