De tre solpaneler kan foldes ind over hinanden, så powerbanken nemt kan være i en taske.

Sandberg Solar Charger 21W

De store solcellepaneler i Sandbergs powerbank gør det muligt at lade din telefon op udelukkende ved hjælp af solens lys.

af Morten Skeldal Østergaard #Powerbank #Sandberg
9.4

Sandberg Solar Charger er den mest effektive powerbank med solopladning, vi har prøvet. Arealet med solceller er meget større end i andre powerbanks af denne type, og det giver mærkbare resultater.

Vi foldede de tre solcellepaneler ud og lagde dem, så solen ramte dem nogenlunde vinkelret. Efter seks timer var der lys i LED-lampen ud for 100 procent på powerbanken på panelernes bagside .

Vi havde drejet Solar Charger et par gange, så den fulgte solens gang over himlen, og det var en af årets længste dage uden en sky på himlen, så forholdene var optimale. Selv om du skulle have knapt så gode muligheder, så viser det i hvert fald, at det kan lade sig gøre at lade powerbanken op i løbet af en dag ved hjælp af solens lys.

Bag solpanelerne gemmer sig et batteri på 10.000 mAh. Når det er fuldt opladet, kan det lade en iPhone op 2-3 gange.

Der sidder fire små stofløkker i de yderste solpaneler, så du kan hænge Solar Charger op fx på ydersiden af et telt eller på en rygsæk. Der følger også fire karabinhager med, som du kan bruge til ophængningen.

Hvis dagene er korte eller vejret for dårligt, så kan du også lade det indbyggede batteri op ved at koble powerbanken til en stikontakt. Men prisen og størrelsen på Sandbergs Solar Charger gør, at det bedre kan betale sig at købe en regulær powerbank, hvis du ikke har det store behov for solopladning, så stikkontakten er altså bare en nødløsning.


+ Effektiv solopladning

+ Kan hænges op

– Høj pris

Se den bedste pris lige nu

Konklusion

De store solcellepaneler i Sandbergs powerbank gør det muligt at lade din telefon op udelukkende ved hjælp af solens lys.

Specifikationer

Mærke
Sandberg
Kapacitet
10.000 mAh
Tilslutninger
USB-A, USB-C, Micro-USB
Mål
58 x 32 x 2 cm
Vægt
785 gram